Få Ole Henriksens tips til en smuk vinterhud

Skønhedseksperten Ole Henriksen deler sin egen opskrift på ansigtsolie med dig

58-årige Ole Henriksen har sin egen hudplejelinje og tre spaer: to i Los Angeles og et i London.

58-årige Ole Henriksen har sin egen hudplejelinje og tre spaer: to i Los Angeles og et i London.

© costume.dk

Når kulden bider, har din hud behov for ekstra beskyttelse - lige meget hvilken hudtype du har. En ansigtsolie er det perfekte våben mod tør vinterhud. Og hvorfor ikke forkæle dig selv med en hjemmelavet olie? Skønhedseksperten Ole Henriksen deler sin opskrift på en god olie med dig.

Bland:

3 cl avocadoolie eller sesamolie
10 dråber æterisk lavendelolie
10 dråber æterisk patchouliolie Ryst ingredienserne sammen i en lille glasflaske, og opbevar væsken køligt.

Brug olien om morgen, når du har renset din hud. Masser en lille smule mellem dine håndflader, før du kommer den på dit ansigt og din hals. Slut af med dagcreme - for eksempel min Herbal Day Creme spf 15 fra Ole Henriksen. Så er du sikker på at have en gennemfugtet og flot hud.

Hvis du er til den nemme løsning, kan du også købe en olie, der allerede er blandet som for eksempel Black Currant Complexion fra Ole Henriksen - den er desuden en af stilikonet Kate Moss’ favoritter.