
Så let dæmper du et morgenhævet ansigt
Er du vågnet op til et ekstra træt og hævet spejlbillede, er her det gratis tip fra skønhedsredaktøren, som virker hver gang.
Af — 30. maj 2022For lidt søvn, et for varmt soveværelse, for meget salt i kosten eller for lidt vand i løbet af dagen?
Der kan være mange grunde til, at du nogle morgener vågner op med et ansigt, der ser mere hævet ud end normalt. Særligt kan hævelsen sætte sig under øjnene og på på læberne, fordi huden her er ekstra tynd og derfor nemmere giver efter for den ekstra væske, som er i dit ansigt. Derfor tager det også længere tid for væsken at forsvinde herfra, men heldigvis findes der nogle smarte tricks, som lynhurtigt mindsker hævelsen, inden du skal du ad døren. Herunder får du skønhedsredaktørens tre bedste tips.
Kulde
“Er tiden knap, er kulde vejen frem. Kulde får blodkar samt hud til til at trække sig sammen, og det tvinger derfor den overskydende væske til at løbe videre ud i kroppen og væk fra dit ansigt. Tænd derfor for den iskolde hane, lad vandet løbe, indtil det er helt koldt, og kast nu koldt vand i ansigtet ad flere omgange. Det giver ikke bare mindre hævelse, men får også blodomløbet i gang, så du får frisk glød.
Har du lidt mere tid, kan jeg også anbefale en isterning i et klæde, som du kører rundt i ansigtet. Start fra midten af ansigtet, og kør ud mod siderne og ned langs halsen, hvor vores lymfepunkter sidder. Det hjælper til at dræne for overskydende væske. Desuden virker en isklump også bakteriedæmpende på den hævede bums, hvis du holder den på i omkring to minutter med et klæde om."
Ansigtsmaske
“Er der god tid, så skal du have fat i en fugtende maske, og gerne en, som har været en tur i køleskabet først. Vælg enten en sheetmaske eller en fugtende gelemaske, hvis konsistens gør, at den føles ekstra kold på huden. Efter 10 til 15 minutter vil du allerede se en del bedre ud takket være kombinationen af kulde og de plejende ingredienser."