
Skønhedsredaktøren: “Denne behandling fjernede nærmest mine porer”
Hvorfor lade sig stikke med 16 små nåle, som giver op til 1.920 huller per sekund i huden? Fordi det giver en virkelig pæn hud. Det har vi erfaret efter at have lagt ansigt til den effektive Dermapen-behandling.
Af — 10. september 2021Som skønhedsredaktør har jeg efterhånden prøvet mange forskellige ansigtsbehandlinger, og jeg har erfaret, at ingen behandling – og slet ikke efter en enkelt gang – kan give en total transformation af din hud. Der er endda behandlinger, der nærmest ingen effekt giver, men heldigvis er der også dem, hvor spejlbilledet bagefter viser din hud i en meget mere glødende udgave – hvilket jeg selv oplevede efter en såkaldt Dermapen-behandling. Jeg prøvede første gang denne behandling sidste sommer og har nu igen testet behandlingen, og jeg kan konstatere, at begge gange gav mig et synligt resultat. Nedenfor kan du blive klogere på følgende omkring Dermapen-behandlingen:
Hvor længe holder effekten af en Dermapen-behandling?
Efter begge behandlinger oplevede jeg, at min hud – selv to uger efter – stadig var meget pænere og mere ensartet end før behandlingen. Bedst af alt er, at de grove porer både første og anden gang var og er mindre end før, og jeg har generelt haft meget mindre behov for at dække huden med makeup. Den føles også stadigvæk strammere, og jeg har næsten ikke haft nogle urenheder på af, at jeg efter begge behandlinger gik en sommer i møde fuld af våde varer, for lidt søvn og masser af snacks. Jeg har også bemærket, at nogle af mine begyndende pigmentpletter og mine få aknear er blevet mindre synlige.
For en mere varig effekt mente Stina Lindgren, at jeg skulle have omkring tre behandlinger, men lige nu nyder jeg den øjeblikkelige effekt, som behandlingen har givet mig.
Får du lavet behandlingerne i håb om at mindske aknear, skal der omkring fire til otte behandlinger til, og er det hudforyngelse, du sigter efter, lyder anbefalingen på tre til seks behandlinger. Det anbefales at smøre ansigtet med Dermaceuticals produkter derhjemme efter behandlingerne og at lægge deres sheetmaske tre dage efter hver behandling, så huden får et ekstra skud fugt.