TEST Masker

Få din hud til at stråle med en maske

15. februar 2007

 

Den rensende 
Har du problemer med urenheder og fedtet hud, er Skin refining masque fra Dermalogica et klogt valg. Masken absorberer overskydende fedt fra huden og mindsker  chancerne for tilstoppede porer. Den kan bruges flere gange om ugen og skal sidde i 10 minutter i et tyndt lag. Put den dog ikke på øjenomgivelserne.
Skin refining masque fra Dermalogica til 310 kr.

 

Den opstrammende
Guerlains maske, Issima success model smoothing mask quick lift action, har en gelé-agtig konsistens og virker opstrammende og opfriskende på huden. Den har en mild duft og giver din hud et effektivt fugt-boost. Og så kan du sagtens lade den sidde helt op til en halv time.
Issima success model smoothing mask quick lift action fra Guerlain til 445 kr.
 

Den fugtgivende
Hemmeligheden bag Intense recovery mask fra Jurlique er det høje indhold af antioxidanter.  Konsistensen er tyk, farven grønlig, og når du tager den på, føler du dig ultra sund og god ved dig selv. Masken er velegnet, hvis din hud trænger til ekstra fugt og pleje. Resultatet er en dejlig, blød og fugtmættet hud.
Intense recovery mask fra Jurlique til 285 kr.

Den eksfolierende
Estée Lauders maske, Sparkling clean purifying exfoliator mask, er tyk, let kornet og Pjerrot-hvid med et grønt skær. Den stivner en lille smule, men ikke ubehageligt, og efterlader din hud mærkbart glattere, blød og tør, men ikke for tør. Brug en gang om ugen i otte minutter.
Sparkling clean purifying exfoliator mask fra Estée Lauder til 235 kr. 

Gør som 24.000 andre

Seneste

Måske er du interesseret i...