I mit toiletskab: Teuta Kastrati
Teuta Kastrati er PR- og marketingansvarlig hos Won Hundred, og så har særligt ét produkt en særlig plads i hendes toiletskab. Se med her
AfI Teutas toiletskab
“Mit navn er Teuta, jeg er 26 år, og er PR- og marketingansvarlig hos Won Hundred. Jeg er vokset op i Svendborg, som er en lille havneby på Fyn.
Min rejseafhængighed drager mig til oplevelser og udfordringer. Jeg har været bosat i mindre perioder i London og senere i Istanbul, mens jeg studerede. Opdagelser af andre kulturer, musik og pulserende eller afslappende vibes, der er i nye byer og lande, giver mig et helt friskt pust.
Nu bor jeg i København på fantastiske Nørrebro, hvor jeg har mine travle og varierede hverdage."

Makeup
“Jeg er ikke fan af meget makeup om dagen. Mest fordi, jeg af og til kan være lidt clumsy, når jeg er på farten, og synes det er vildt frustrerende, hvis der kommer foundation eller læbestift på mine hvide toppe. Derudover prøver jeg at begrænse min makeup for at holde min hud sund og frisk. Makeup er mest noget, jeg benytter mig af, når jeg skal noget om aftenen.
Men når jeg tager en smule på til hverdag, så starter jeg gerne med L’Oréal highlighter, fordi den giver nogle smukke lyspunkter. Denne blev jeg anbefalet af en den dygtige makeupartist, Lou Ditlevsen. Siden jeg opdagede L’Oréals Volume million mascara har den været en fast inventar hos mig. Jeg har prøvet diverse mascaraer, men er altid vendt tilbage til denne.
Når jeg tager ud om aftenen, supplerer jeg med en bronzer fra Terracotta for at fremhæve mine kindben og forme mit ansigts korrektur. Derefter dupper jeg en smule øjenskygge fra Chanel. Jeg er stor fan af deres épatant mørkegrå farve.
Sidste touch er min Chanel-lipgloss i en neutral farve eller en mere farverig læbestift fra Maybelline."

Hår
“Jeg har fra naturens side meget tykt hår, som kan tåle en del. Efter badet børster jeg det igennem med min Mason Pearson-børste og fugter spidserne med Arganolie fra Sard og lader det tørre selv.
Jeg gør ikke så meget mere ved det, fordi jeg elsker stort og naturligt fald i håret.”

Duft
“Lige for tiden dufter jeg af Paco Rabannes Lady million, men snart vil jeg prøve den nye Olympéa!”

Træning
Yogadragt, Moshi moshi mind 699 kr. // Sports-bh, The Upside hos Net-a-porter.com ca. 675 kr. // Løbesko, Adidas Pure Boost X 1.000 kr.
“Jeg har ikke som sådan faste træningsrutiner, men jeg løber et par gange om ugen, når jeg har lyst og tid til det.
Derudover træner jeg med mine veninder. Boksning går vi til, når vi skal brænde noget energi af og yoga, når vi skal ned i gear. Det er en god måde at bevæge sig på samtidig med, man nyder godt selskab.”

Bedste skønhedstip
“Kuldegus! Afslut dit bad med en kold skyller. Det sætter blodcirkulationen i gang, frisker dig op og giver en flot glød. Opbevár dine rense- og creme-produkter i køleskabet for at få samme effekt.
Og så er det ikke nogen hemmelighed, at jeg er glad for gode olier. Brug økologisk arganolie på hår, hud og negle for god og naturlig pleje.”
