"Dette er den eneste topcoat, der får min neglelak til at holde i dagevis"

Endelig en topcoat, der får neglelakken til at holde. Costumes skønhedsredaktør Marie Hindkær har testet og fundet frem til den bedste topcoat.

teaser_pic
© @mariehindkaer

"Jeg elsker neglelak, og føler mig helt off, hvis mine negle har en dårlig dag. Jeg tror det kommer som en slags modreaktion på, at jeg bed negle i mange år og stadig husker den skam jeg følte over, hvordan de så ud. Medmindre jeg får lavet shellac, holder neglelakken sig sjældent pæn i mere end en dag eller to, men med den nye UV gloss topcoat fra Nailberry får min shellac i den grad kamp til stregen."

"Ikke alene forsejler og forhindrer den hakker i lakken, den giver også neglene en smuk shine. Du kan bruge den over en hvilken som helst neglelak – altså ikke kun Nailberrys. Topcoaten tørrer hurtigt og i modsætning til den teknologi med UV-lamper, som du måske kender fra gelpolish (som shellac), så hærder den lakken via dagslys. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det er det ikke. Desuden beskytter den mod misfarvninger."

"Den er nem at lægge på og ligeledes at fjerne igen med almindelig neglelakfjerner. Husk endelig også at forsejle det yderste af neglen, når du kommer den på – det er nemlig her dine negle er mest udsat."