© Dior

Dette er læbestiften, der er på alles læber lige nu

Og det er uden tvivl en af den slags trends som man enten elsker eller hader.

Y2K tendenserne har fyldt meget det sidste års tid – både i garderoben og i makeup-trends. Tænk bare på de smalle øjenbryn, der pludselig kom tilbage. Eller den blå og lilla øjenskygge. Og det slutter ikke her. Vil du give dine læber det helt rette strejf af Y2K skal du kaste dig ud i de såkaldte 'frosted lips'.

Læbestift med perlemor er altså det nyeste virale hit fra fortiden, og er ikke kun forbeholdt teenagere. Alt efter, hvor intenst du ønsker dine 'frosted lips' skal være kan du vælge mellem forskellige farver. Det behøver altså ikke kun være de helt lyse toner, som du måske vil huske fra Paris Hilton og Britney Spears. Looket kan sagtens være mere 'grown up' og klassisk.

Tip: Vil du have ekstra frosting, kan du med fordel slutte af med at lægge et lag gloss på læberne.