Gå foråret i møde med smukke røde læber
Sæt farve på dit forår med smukke læber, i den helt rigtige røde nuance, og send et flottere smil til alle, du møder på din vej
AfHvilken nuance skal jeg vælge?
Gå efter enten de kolde eller varme nuancer, medmindre du er en af de få heldige med en neutral hudtone, som kan bære alt.
De kolde, blå og lilla nuancer passer bedst til en lys hud med pink undertoner, mens de varme nuancer passer til dig med gylden hud og gule undertoner.
Hvordan skal konsistensen være? Matte varianter sidder bedre fast på læben og holder derfor flere timer end cremede og shiny læbestifter.
Foretrækker du det matte look, er det en god idé at eksfoliere blidt inden, så der ikke sætter sig tørre flager på læberne – det går ikke på en selfie.

Rouge d’armani sheer lipstick i 400 red carpet, Giorgio Armani 260 kr. (forhandles hos Magasin)
