Sådan får du dine øjne til at se større ud

Vågner du også op med små, trætte øjne? Fortvivl ej, vi guider dig til 6 trin, som vil få dine øjne til at syne større og friskere.

Zimmermann PAP SS 2023Paris Fashion Week September 2022

Zimmermann PAP SS 2023Paris Fashion Week September 2022

© anna stokland

Små, trætte øjne har aldrig været særligt eftertragtet. Men hvad kan man gøre, hvis man ikke fra naturens side af er født med store bambiøjne?

– heldigvis ret meget, og med kun få hjælpemidler, såsom nude-eyeliner, highlighter og mascara.

Vil du gerne have øjne, der synes større, så følg disse seks nemme trin, der vil gøre hele forskellen:

Nude øjenskygge

Start med at påføre en mat nudefarvet øjenskygge på hele øjenlåget. Dette vil neutralisere de blå- og rødlige farver, som du kan have på øjenlåget og giver en god base til resten af makeuppen.

Brun eyeliner om øjet

Påfør en eyeliner i en mild brun farve langs din ydre, øvre og nedre øjenvippekant. Giv gerne den ydre øjenkrog lidt ekstra farve for at få øjet til at syne bredere og mere defineret.

Nude eyeliner

En nude eyeliner er din bedste ven til både større og friskere øjne. Påfør den nude eyeliner på den nederste våde øjenvippekant. Eyelineren vil straks gøre, at dit øje syner større og mere åbent, og nudefarven vil neutralisere eventuelle røde farver i dine trætte øjne.

Husk at vælge en nude frem for en hvid eyeliner, som kan se meget kunstig ud.

Milan Fashion Week SS 2022Milan, September 2021

Milan Fashion Week SS 2022Milan, September 2021

© anna stokland

En mørk skygge i globelinjen

Læg dernæst en lidt mørkere øjenskygge ved øjets globlinje. Påfør farven med en stor blød øjenskyggepensel, og blend øjenskyggen godt ind i globelinjen.

Den mørke skygge vil give øjet dybde og få dine øjne til at syne mere markerede og fremstående.

Highlighter

Påfør en creme- eller pudderhighlighter i den inderste øjenkrog og ved brynbenet under øjenbrynet. Highlighteren vil fange lyset og dermed få dine øjne til at se mere åbne ud.

Masser af mascara

Jo længere dine vipper er, jo mere opmærksomhed vil dine øjne få.

Derfor er det vigtigt at investere i en god mascara, og ikke mindst en øjenvippebukker, som bruges inden du påfører mascaren. Øjenvippebukkeren vil bøje din vipper og få dem til at syne af mere samtidigt med, at de løftede vipper vil åbne øjet.

Sørg for at lægge mascaraen helt ind til vippekanten – ellers risikerer du, at dine vipper kommer til at se kortere ud.