Sådan lægger du sæsonens mest hypede øjenmakeup

Vi tester ny øjenmakeup fra Glossier og viser i en video, hvordan du selv kan gøre forårets populære look efter

glossier-skywash-o25oVDo9Vb9ulX1B2RP92g1
© Glossier

Når det gælder nye makeuptendenser, kan du være sikker på, at Glossier har fingeren på pulsen. Det er deres seneste lancering, Skywash, endnu et glimrende eksempel på.

Skywash er en kollektion af flydende øjenskygger, der kommer i alt fra diskrete brune nuancer til iøjnefaldende blå og grønne farver. Det er særligt de modige nuancer, pool og lawn, som rammer ned i en farverig øjenskygge-tendens, der henter inspiration fra de sene 90'er og tidlige 00'er. En tendens, som vi tror på, vil dominere både forår og sommer.

Vi har derfor testet Skywash-øjenskyggerne, og skønhedsredaktør Marie Alkestrup viser i en video, hvordan du selv kan lægge de vilde farver.

Hvad er Skywash?

Skywash er en kollektion af syv flydende øjenskygger, som tørrer ind på huden, hvor de bliver til matte og transparente øjenskygger.

Glossier skywash øjenskygger.

Glossiers syv Skywash-øjenskygger i farverne echo, lawn, valley, palm, pool, pebble og terra.

© Glossier.

Hvordan bruger man Skywash?

Skywash-øjenskyggerne har alle en indbygget applikator i låget, så du nemt kan smøre øjenskyggen over øjenlåget. Brug et enkelt lag, eller læg flere lag for en mere intens farve.

Du kan også blande flere nuancer ved for eksempel at lægge en lys farve på hele øjenlåget og en lidt mørkere ved øjets globelinje.

Når farven er lagt, kan du duppe efter med fingeren eller en pensel. Produktet tørrer ind efter få minutter, så husk at duppe, imens øjenskyggen stadig er våd og nem at arbejde med.

Hvilken farve er Costumes favorit?

Den grønne lawn og den lyseblå pool, fordi du med et enkelt lag kan lægge en flot og farverig sommermakeup, der helt sikkert vil blive bemærket.

Se, hvordan vi bruger den grønne øjenmakeup i videoen nedenfor.

Produkter i videoen:

Øjenskygge: Skywash i lawn, Glossier 140 kr.

Farvet læbebalm: Addict lip glow i pink, Dior hos Matas.dk 280 kr.

Glossier øjenskygger og makeup.

Glossiers Skywash i farverne valley, pool og den grønne lawn, som også ses på modellens øjenlåg.

© Glossier