Glem alt om nail art – nu skal dine negle være 'le mini french'

En klassiker vender tilbage, men den er ikke helt som du kender den. Ét er dog sikkert – dette er forårets smukkeste negletendens.

Streetfashion PAP FW 2023Paris Fashion Week February 2023

Streetfashion PAP FW 2023Paris Fashion Week February 2023

© anna stokland

Den franske manicure er en udødelig klassiker, der findes i et væld af variationer. De seneste sæsoner har det været særligt populært at male tippen i en anden farve end hvid, men nu er den klassiske franske manicure med hvid tip tilbage. Næsten i hvert fald, for der er en lille detalje, der gør den helt store forskel.

Tendensen har fået navnet mini french, og kigger du nærmere på billedet herunder giver det god mening. Den karakteristiske hvide kant er nemlig barely-there, og markerer blot det yderste af neglen med en helt tynd streg.

Hvis dine hænder er dit visitkort, er der ingen tvivl om, at en mini french giver dig et yderst velplejet et af slagsen. Husk at pleje med negleolie hver dag – på den måde holder din neglelak i længere tid hvadenten du lægger lakken selv eller får en negletekniker til det.