
Skønhedstendensen til dovne kvinder
Bare spring over. Sådan lyder opskriften på en voksende og populær plejetrend, der både er effektiv og budgetvenlig.
Af — 20. september 2019Skip care
Føler du heller ikke, at der er tid til flere timers skønhedspleje i løbet af ugen, vil denne nye skønhedstendens formentligt falde i din smag.
Flere har allerede tilsluttet sig den voksende plejetrend, der er både effektiv og budgetvenlig, og hvor fokus er på overkommelige rutiner og multiuse-produkter.
Tendensen går under navnet skip care, og den skulle både give hud, som ikke bliver tilstoppet af alt for mange lag pleje, og give dig meget mere tid.
Lav derfor en Marie Kondo på dine produkter, og skær ind til benet for en simplere rutine. Nedenfor har vi samlet en række bud på produkter, der har flere funktioner, så du forhåbentlig kan skære lidt ned på antallet af produkter, du propper på din hud.