Philine Roepstorrf: Denne dagcreme har jeg brugt i flere år

Philine Roeptstorff arbejder til dagligt som model og influencer. I denne artikel afslører hun hvilke hudpleje-produkter, der sikrer hende en fugtig og glansfuld hud. Hun anbefaler blandt andet et produkt, hun selv ville ønske, hun havde kendt til, da hun var yngre.

philine
© Philine Roepstorff

The Rich Cream fra Augustinus Bader

"Det her er den absolut bedste moisturizer/fugtgivende dagscreme, og den er så meget mere end det. Jeg har ret tør hud og har altid været vant til, at jeg skulle smøre og smøre mig, men siden jeg begyndte at bruge den her for et par år siden, har jeg ikke brug for andet."

"Selvom det lyder lidt for godt til at være sandt, så føler jeg, at den har taget min hud et par år tilbage i tiden. Det kan selvfølgelig skyldes flere ting - eksempelvis færre bekymringer og mere søvn. Sørg for at din hud er fugtet – det er det bedste all-around beauty-tip, jeg har. Der er ikke noget så flot som en sund, fugtet og velplejet hud. Jeg ved ikke, om man kan opstøve prøver på AB cremen, men hvis man kan, så vil jeg anbefale alle at prøve den."

C E Ferulic fra SkinCeuticals

"Klart den bedste C-vitamin jeg har prøvet samt det eneste C-vitamin serum, hvor jeg har kunne se en forskel – hvis jeg ikke har brugt den i et par dage, så kan jeg se det på min hud. Den giver en smuk og sundere hud, for hver dag jeg bruger den... Min hud er så afhængig af den her! Selvom prisen er dyr, så holder den lang tid, og man skal kun bruge et par dråber om morgenen - og selvfølgelig huske SPF bagefter. Dette C-vitamin serum er super potent!"

Smart Tone Broad-Spectrum SPF 50 fra ZO Skin Health

"Efter jeg har brugt serum om morgenen, bruger jeg altid denne SPF – og hvor ville jeg dog bare ønske, at jeg havde været mere bevidst omkring SPF som yngre. Denne SPF er ligeså meget et kæmpe makeup-tip, som det er et SPF-tip. Jeg får simpelthen så flot hud af den – den sidder pænt på huden og efterlader et naturligt finish, så det ligner, at man ikke har makeup på, hvilket er helt perfekt til hverdagen! Og så beskytter den mod alle slags stråler fra solen - den er så god!"