Sådan bliver du skøn som en ægte parisienne
Vi guider dig til, hvordan du får både hud, øjne, (røde) læber, hår, negle og ikke mindst dufter som en ægte parisienne
AfDer findes ikke en by i verden med flere smukke og velplejede kvinder på gaderne end Paris. Håret, huden og kroppen skal være perfekt, men der skal gøres så lidt som muligt, fordi de franske kvinder er dovne.
Se her, hvad der skal til for at ligne en af dem, der opfandt ordet skødesløs.

Øjne: Less is more
Smokey eyes ses ofte på de franske kvinder, men ikke den avancerede version med tre trin og flere nuancer. Det har de ikke tid til, og det er heller ikke chikt i deres øjne.
De vælger i stedet én farve, og den skal være cremet uden glimmer, så du nemt kan smøre den ud på øjenlåget med fingeren. Til sidst bukker de vipperne og kommer en lille smule mascara i enderne af vipperne.
Eye and brow maestro 02 wenge wood, Giorgio Armani Beaty 215 kr.// Diorshow khôl 099 smokey black, Dior 205 kr. // Hypnôse mascara i01 noir, Lancôme hos Matas.dk 225 kr.

Hud: Styr på rutinen
Basen skal være i orden, så der kun skal bruges minimalt af makeup, fordi huden allerede er pæn. Først og fremmest går de parisiske kvinder ikke i seng uden at rense snavs og makeup af ansigtet og tilføre det lidt fugt og små specialsalver som Homeoplasmine fra det lokale apotek.
Og så plejer en parisienne den skønhed, der kommer indefra. Hun er ikke bange for sundt fedt men holder sig fra sukker, og den tankegang er lige noget for huden. Dertil kommer rigeligt vand og økologisk mad.
Toleriane ultra overnight, La Roch-Posay hos Lookfantastic.dk 210 kr. // Homeoplasmine salve, Boiron hos Untoldsecretz.dk 110 kr.

Læber: Et statement
Paris og røde læber hænger sammen, men her spiller dovenskaben igen ind så ikke noget med læbeblyant og pensler. Nej, den røde læbestift skal bare smøres på og fungerer som et statement, når der nippes til croissanten på den lokale café.
Tilsæt et par jeans og høje hæle for at blive forvekslet med en ægte parisienne, og husk at holde tænderne hvide – gule tænder og røde læber er ikke en god, fransk cocktail.
Luxe lip color parisian red, Bobbi Brown hos Magasin.dk 275 kr. // Lipstick ruby woo, MAC 165 kr.

Hår: Ud med føntørren
Franskmændende stod foran i køen, da der blev delt skinnende blankt og kraftigt hår ud. Men de passer også godt på det – for eksempel ved aldrig at føntørre det. En parisienne vasker heller ikke hår hver dag.
Det gider hun ikke, og hun ved, at håret sidder bedst på andendagen – blot tilføj et par dråber serum. Hun vasker hår om aftenen med en shampoo, der giver håret fylde, så hun ikke skal begive sig ud om morgenen med vådt hår.
Et andet no-go er hårpynt og for mange striber – der må aldrig være mere end to forskellige farver i håret. Gør som de franske kvinder, og prioriter en god klipning frem for tonsvis af produkter.
Thickening shampoo, Sacha Juan hos Matas.dk 140 kr. // Densifique sérum jeunsesse, Kératesse hos Lookfantastic.dk 515 kr.

Betegnelsen fransk manicure er egentlig ret misvisende, for en parisienne kunne aldrig drømme om at få lavet noget kunstigt på sine negle. De skal helst være korte, naturlige og velplejede.
Skal der farve på, er det sarte nude og rosa nuancer, og neglene duppes med citronsaft og negleolie, så de er stærke og sunde.
Neglelak champagne blush, H&M 40 kr. // Neem nail & cuticle oil, Dr. Hauschka 170 kr.

Duft: Samme duft altid
Ligesom du ikke går ud ad døren om aftenen uden sko på, går en parisienne ikke ud ad døren uden parfume på. Reglen er, at du har, indtil du er 30 år, til at prøve dig frem, men derefter skal du vælge én duft og blive ved dens side for altid.
Vil du mon helst tilbringe livet med en nyfortolkning af den klassiske Chanel no. 5 eller den træagtige figenduft fra Diptyque?
No. 5 l'eau, Chanel hos Sephora.com 720 kr. // Philosykos eau de parfum, Diptyque hos Stormfashion.dk 675 kr.
