
Her er vinderne af Costume Skønhedsfavoritter 2022
Fra den lækreste hårkur til den røde læbefarve. I har endnu en gang stemt på jeres yndlingsprodukter i vores læserpris Costume Skønhedsfavoritter. Nu er vinderne fundet – her kan du se, om dine favoritter er løbet af med sejren. Find de 33 Skønhedsfavoritter nedenfor og se dine nye yndlingsprodukter til skønhedsrutinen
AfVinder i kategorien: Serum - Korrigerende pleje
The Glow Serum fra Mantle
CBD, lakridsrodsekstrakt, bisabolol og bakuchiol. Det er blot nogle af de aktive ingredienser og botaniske stoffer i dette serum, som giver din hud et smukt og naturligt glow.

Vinder i kategorien: Serum - Anti-age
Rénergie H.C.F. Triple Serum fra Lancôme
Emballagen, som er udstyret med en pumpe, gør dette serum helt unikt. Ud af pumpen kommer tre produkter, som er en kombination af hyaluronsyre, niacinamide og ferulinsyre, der tilsammen har en yderst effektiv virkning på fine linjer, pigmentpletter og hudstrukturen.

Vinder i kategorien: Serum - Øjne
Eye Love Serum fra RAAW By Trice
Med antioxidanter og koffein på ingredienslisten vækker dette øjenserum dine trætte øjne efter en lang nattesøvn. Formularen sænker hævelse og lysner mørke rander.

Vinder i kategorien: Serum - Udsat hud
Blemish Serum fra Australian Bodycare
Niacinamid, zink og tea tree oil er hovednavnene på ingredienslisten i dette serum, som er udviklet specielt til at hjælpe med at bekæmpe urenheder.

Vinder i kategorien: Ren hud
Nourishing Cleansing Balm fra Kunkeei
Denne ansigtsrens fra Kunkeii er blød som honning og hjælper med at bevare hudens mikrobiom og vigtige lipider – og så fjerner den effektivt makeup, solcreme og snavs. Den kan med fordel også bruges som dybderensende ansigtsmaske.

Vinder i kategorien: Ansigtscreme - Korrigerende pleje
Midnight Recovery Omega Rich Cloud Cream
Vågn op med fornyet glød i ansigtet med denne natcreme, som hjælper med at genoprette din hudbarriere. Den lette og flødeskumsagtige konsistens absorberes hurtigt i huden og sørger for fuld effekt af cremens plejende egenskaber.

Vinder i kategorien: Ansigtscreme - Anti-age
Crème Paradoxe fra Beauté Pacifique
Denne klassiker af en dagcreme har nærmest magiske evner. Den tilføjer hele to former for A-vitamin og hjælper med at reparere huden.

Vinder i kategorien: Ansigtsmaske
Beauty Sleep Mask fra Amazing Space
Påfør denne ansigtsmaske lige inden sengetid, og vågn op med fugtet og forfinet hud. Lavendel og ylang-ylang tilfører en aromatisk duft, som får dig til at slappe af, så du kan nyde din skønhedssøvn til fulde.

Vinder i kategorien: Øjencreme
Symphonique Eye Zone Gel fra Beauté Pacifique
Denne gel føles både kølende og opstrammende, så snart den rammer huden, hvilket til dels skyldes sukkermolekyler, som udfylder rynker og fine linjer. Og så er vi vilde med det hygiejniske pumpelåg.

Vinder i kategorien: Plej dine læber
Calm Balm fra Karmameju
En nærende balm med aromaterapeutisk duft af kamille og lavendel, der gør dine læber superbløde. Den kan også bruges på tørre hænder, albuer, fødder - ja, selv i hårspidserne!

Vinder i kategorien: Bodylotion
Retexturing Treatment fra Exuviance
Som navnet antyder, har denne bodylotion optimale evner til at genopbygge og blødgøre huden. Hovedrollen på ingredienslisten er AHA, som sætter fart i cellefornyelsen og giver huden elasticitet.

Vinder i kategorien: Solcreme
Fragrance-free Fluid fra Avène
Ansigtet er det mest udsatte område, når det kommer til soleksponering. Derfor har Avène udviklet denne ansigtssolcreme med et helt særligt solfilterkompleks til at beskytte huden mod solens skadelige stråler.

Vinder i kategorien: Bryn og vipper
Brow Gel Clear fra Kenny Brows
Denne transparente stylinggel hjælper med at fremhæve og forme dine bryn. Konsistensen er let, og den lille børste gør den nem at bruge. Og så holder resultatet dagen lang!

Vinder i kategorien: Foundation
Your Skin But Better CC+ fra It Cosmetics
Dagcreme, serum, primer, foundation og SPF 50 i ét og samme produkt? Det lyder næsten for godt til at være sandt – men det er lige præcis, hvad du får med denne foundation, som har en høj dækkeevne og giver et glat og jævnt look.

Vinder i kategorien: Mascara
Full Look Mascara fra Nilens Jord
Det klassiske børstehoved adskiller vipperne og giver et voluminøst look, som holder hele dagen, mens plejende provitamin B5 og E-vitamin tilføjer både glans og elasticitet til dine vipper.

Vinder i kategorien: Blush
Blush fra Ecooking
Kombinationen af nærende olier og E-vitamin skaber en cremet konsistens, som lægger sig let på huden og efterlader en fin farve og en let shine, der holder hele dagen.

Vinder i kategorien: Læbefarve
Almost Lipstick fra Clinique
Ikke helt en læbestift, ikke helt en lipgloss. Cliniques klassiske Almost Lipstick glider let over læberne og efterlader en diskret farve, som kan bygges op med flere lag. Den populære farve Black Honey blev ultrahot på TikTok for nylig.

Vinder i kategorien: Concealer
Touche Éclat Illuminating Pen fra YSL
En sand klassiker. YSLs lille tryllepen kan både bruges som concealer under øjnene eller som highlighter, der fremhæver dine bedste træk på naturlig vis. Den egner sig til alle hudtyper og ser pæn ud i tasken.

Vinder i kategorien: Primer
Skinperfect Primer fra Dermalogica
Det er vigtigt at passe på solens stråler, selvom man har lagt makeup i ansigtet. Denne viden har Dermalogica taget til sig, og resultatet er en primer med SPF 30, der gør huden klar til makeup.

Vinder i kategorien: Neglelak
Nail Polish fra H&M Beauty
Farvestrålende og glansfulde negle er, hvad du får med denne neglelak fra H&M Beauty. Lakken er nem at påføre med den brede pensel og forbliver flot på neglene i flere dage.

Vinder i kategorien: Skøn indefra - Kollagen
The Solution Beauty Collagen fra Oslo Skin Lab
Kollagen er en af hudens vigtigste byggesten, og du kan bidrage til at opretholde hudens naturlige indhold af kollagen med dette smagsneutrale kollagentilskud, som nemt kan blandes i din foretrukne mad eller drikke.

Vinder i kategorien: Skøn indefra - Hud, hår og negle
Hair & Nails Vitamins fra VitaYummy
Er du glad for kombinationen af lækker smag og ingredienser, der styrker negle og hår? Så prøv de små lokkende vingummibamser.

Vinder i kategorien: Innovation
Micro-Needling Symphonique fra Beauté Pacifique
Effektivisér din hudplejerutine med dette kit fra Beauté Pacifique, der hjælper med at reducere mørke rander og mindsker fine linjer under øjnene. De innovatione microneedling patches indeholder hver ca. 900 selvopløsende nåle med aktive ingredienser og krystalliseret hyaluronsyre.

Vinder i kategorien: Tools
Airwrap fra Dyson
Hurtig og nem styling uden ekstrem varme. Det er Dyson der står den populære Airwrap, som har taget Tik Tok med storm, da den kombinierer hårtørre, krøllejern, rundbørste og glattejern i ét produkt.

Vinder i kategorien: Shampoo
Balancing Shampoo fra Hårklinikken
Denne shampoo renser blidt hovedbunden og efterlader håret rent og glansfuldt takket være naturlige olier fra sennepsfrø. Da den ikke indeholder hverken parfume, farve eller silikone, kan den bruges af alle hårtyper.

Vinder i kategorien: Hårstyling
Limesouffle fra Less Is More
Denne økologiske styling creme er velegnet til alle hårtyper og har et fleksibelt hold. De rene, æteriske olier efterlader en frisk duft i håret, mens bivoks og kokosolie plejer håret.

Vinder i kategorien: Blødt hår
Scalp Scrub fra Sachajuan
Vil du være god ved din hovedbund, skal du prøve en hovedbundsscrub som denne, hvor skrubbekornene befrier hovedbunden for ophobet skidt og rester fra stylingprodukter.

Vinder i kategorien: Bodyscrub
Ritual of Sakura Sugar Body Polish fra Rituals
Det er sammensætningen af sukker, japanske olier og eksfolierende kirsebær, der gør denne bodyscrub ekstra lækker. Den fjerner effektivt døde hudceller og blødgør huden.

Vinder i kategorien: Duft - Klassiker
Sì fra Giorgio Armani
Giorgio Armanis velkendte Sì har en let og feminin duft med noter af frugt og blomster, der bliver hængende som et diskret touch på huden hele dagen.

Vinder i kategorien: Duft - Nyhed
Born In Roma Coral Fantasy fra Valentino
Valentinos nye parfume har en perfekt afbalanceret duft med orientalske og frugtige blomsternoter, som får selskab af en mild duft af en saftig kiwi.

Vinder i kategorien: Duft - Niche
Youth fra ZarkoPerfume
Det særlige ved Zarko’s Youth parfume er, at det er en molekyleduft med noter af frugt, blomster og vanilje, der udvikler sig sammen med din naturlige kropsduft. Duften er derfor personlig og helt unik.

Vinder i kategorien: Apotekerbrand
Eau Thermale Avène
Produkterne fra Avène er en gammel kending på de danske apoteker. Den hemmelige ingrediens er termalkildevand, som har beroligende egenskaber og gør plejeprodukterne særligt velegnede til sensitiv hud.

Vinder i kategorien: Den grønne serie
A-derma
Biology er navnet på A-dermas nye hudplejeserie, som er udviklet med henblik på at styrke hudens naturlige økosystem. Produkterne er fremstillet af naturlige, økologiske og veganske ingredienser, mens emballagen består af 50-100 % genbrugsplast og genanvendeligt plast. Derudover er æskerne fremstillet af karton fra bæredygtigt forvaltede skove.
