Få stjernernes skønhedstips

Bliv skøn som Hillary Swank, Gwyneth Paltrow, Gisele Bündchen og Lily Cole

2. februar 2009 af Costume

Hillary Swank og Carolyn Murphy

Hillary Swank, 34 år, skuespillerinde
Morgenritual: "Det første, jeg gør, er at drikke en stor flaske vand. Jeg holder også af at bruge en bodyscrub hver dag."
Aftenritual: "Jeg tager et dejligt langt karbad, før jeg kryber ned under dynerne."
Bedste skønhedstips: "Drik masser af vand, spis sundt, træn regelmæssigt og det vigtigste: Vær glad og optimistisk."

Carolyn Murphy, 33 år, model
Morgenritual:" Jeg starter dagen med at drikke vand, vaske mit ansigt og smøre mig med en creme med solfaktor. Derefter spiser jeg morgenmad og drikker en kop grøn te."
Aftenritual: "Jeg renser altid mit ansigt, bruger en natcreme og forsøger at komme tidligt i seng."
Bedste skønhedstip: "Jeg har lært mange ting gennem årene, men de vigtigste er: Drik meget vand, tag vitaminer og brug en god fugtighedscreme. Og Omega-3 giver dig en fin hud."  


Catherine Zeta Jones og Elizabeth Jagger

Catherine Zeta Jones, 39 år, skuespillerinde
Bedste hårtip: "Jeg bruger en fugtgivende shampoo og en leave in-balsam, når jeg vasker mit hår. To gange om ugen bruger jeg en rensende hårkur for at fjerne rester af hårprodukter."
Bedste makeup-tip: "Jeg prøver at give min hud en pause fra produkter, når jeg ikke er på arbejde. Lidt mascara og en lipgloss kan gøre meget."

Elizabeth Jagger, 24 år, model og skuespillerinde
Morgenritual: "Jeg vasker mit ansigt og bruger en fugtgivende dagcreme baseret på naturlige ingredienser. Uanset hvor travlt jeg har, spiser jeg altid morgenmad."
Bedste skønhedstip: "Det er meget vigtigt med nok søvn, men det får jeg desværre ikke altid. I stedet prøver jeg at grine ofte. Det bliver du nemlig også smuk af."
Bedste hårtip: "Jeg vasker altid mit hår med shampoo fra Aveda. Det er et naturligt produkt, som dufter fantastisk."

Erin O'Connor og Gwyneth Paltrow

Erin O'Connor, 30 år, model
Morgenrutine: "Jeg begynder dagen med en halv liter vand med citron. Før jeg går i bad, tørskrubber jeg min krop for at få gang i blodcirkulationen, hvorefter jeg vasker mit ansigt med Daily Microfoliant fra Dermalogica, en mild eksfolierende vask."
Bedste hårtip: "Hvis du vasker dit hår i koldt vand, bliver det meget glansfuldt. Prøv også at føntørre dit hår med kold luft - det slider mindre på håret."

Gwyneth Paltrow, 36 år, skuespillerinde
Bedste skønhedsrutine: "Jeg vasker mit ansigt og bruger en god fugtighedscreme med solfaktor. Jeg elsker Daywear Plus fra Estée Lauder, fordi den er så let, dufter af agurk og indeholder solfaktor 15."
Produkter i makeup-pungen: "Jeg bruger ikke meget makeup, men jeg har altid en lipgloss og en cremeblush i min makeuppung. Jeg bruger også mascara hver dag."
Favoritprodukt: "Jeg er afhængig af solfaktor, så det bruger jeg hver dag for at beskytte min hud."

Gisele Bündchen, Julia Stegner og Lily Cole

Gisele Bündchen, 28 år, model
Bedste skønhedsprodukt: "Mascara. Hvis du vågner en morgen med hævede øjne, kan mascara få dig til at se friskere ud. Min favorit er Diorshow fra Dior. Med den er falske øjenvipper fortid."
Bedste hårprodukt: "En gang om måneden giver jeg mit hår en kur. Jeg bruger kuren Serum Nutri Sculpt fra Kerastase og vikler mit hår ind i et varmt håndklæde i 20 minutter, før jeg skyller den ud. Det gør mit hår silkeblødt."
Bedste redningsprodukt: "En concealer. Det er det perfekte produkt, som dækker mørke rande under øjnene og urenheder, som jeg ikke kan lade være at klemme."

Julia Stegner, 24 år, model
Bedste skønhedsrutine: "Jeg bruger en god fugtighedscreme. For at få min hud til at se frisk og sund ud, drikker jeg mindst tre liter vand hver dag. Det er også vigtigt at få nok søvn."
Bedste skønhedstip: "Alle mennesker er forskellige, men generelt vil jeg råde alle til at drikke meget vand, være fysisk aktive og nyde livet."
Bedste hårtip:" Jeg prøver at undgå for mange stylingprodukter og for høj varme fra eksempelvis føntørrere."

Lily Cole, 20 år, model
Redningsprodukt: "Det er helt klart Touche éclat fra Yves Saint Laurent, min mascara og tandbørste."
Bedste skønhedstip: "Undgå at overplukke dine bryn. Jeg spiser også vitaminer og tager olietilskud."

Klik her, og se de smukke stjerner

Måske er du interesseret i ...

Seneste