Redaktionens skønhedsfavoritter

Se, hvilken selvbruner, mascara og tørshampoo Costume-redaktionen ikke kan leve uden

Sun soul self tanner fra Comfort Zone til ca. 225 kr. hos Salonskincare.co.uk. © Olivia Frølich
1 / 11

Sun soul self tanner fra Comfort Zone til ca. 225 kr. hos Salonskincare.co.uk.

”Min favorit er selvbruneren fra Comfort Zone. Den er nem at smøre ud og giver en pæn gylden farve, der ikke er for voldsom til en lys hud,” siger chefredaktør Rikke Agnete Dam.

O-Glow fra Smashbox til 220 kr. © Olivia Frølich
2 / 11

O-Glow fra Smashbox til 220 kr.

”Den gennemsigtige gele i O-Glow fra Smashbox tryller hindbærrød farve frem i kinderne. Det kan jeg lide. Perfekt til lidt fregner over næsen, og når huden har fået lidt kulør,” siger redaktionschef Marie Lodberg.

Diptyque Philosykos travel spray til ca 495 kr. hos Johnlewis.com. © Olivia Frølich
3 / 11

Diptyque Philosykos travel spray til ca 495 kr. hos Johnlewis.com.

”Fin og pæn emballage. Sort og hvid. En ren og skøn duft af fine figner. Jeg elsker Diptyque Philosykos. Hele sommeren vil jeg have denne taskevenlige udgave med mig og bruge duften både til strand, vand og fest,” siger artdirector Malene Langholz Christensen.

Eye contour gel fra Clarins til 270 kr. for 20 ml. © costume.dk
4 / 11

Eye contour gel fra Clarins til 270 kr. for 20 ml.

”Som udpræget B-menneske kan det være svært at åbne øjnene om morgenen, men det har jeg fundet ud af, at Clarins Eye contour gel er rigtig god til at hjælpe mig med. Den blå kølige gel giver en følelse af friskhed, og jeg føler mig straks mere vågen efter at have duppet mine øjenlåg om morgenen,” siger assisterende artdirector Sacha Vincent Hansen.

Hårpudder fra GunBritt i Milky til 265 kr. © Olivia Frølich
5 / 11

Hårpudder fra GunBritt i Milky til 265 kr.

”Hårpudder er ret så uundværligt for sådan en som mig, der a) elsker stort og messy hår (giver masser af volumen og et 'tørt' look), b) lever med kronisk mørke udgroninger (det lyse pudder skjuler lidt af udgroningen), c) er doven om morgenen (et par lette tryk og så føler man da, at man har gjort et eller andet),” siger journalist Marie Vidø.

Olive Dry Oil Mist fra The Bodyshop til 110 kr. © Olivia Frølich
6 / 11

Olive Dry Oil Mist fra The Bodyshop til 110 kr.

”En almindelig bodylotion kan hurtigt blive for fed og være alt for længe om at trænge ind. Jeg bruger denne olivenoliespray i stedet for bodylotion. Den absorberes hurtigt, dufter godt (og heldigvis ikke af oliven) og giver babyblød hud,” siger journalist Stinne Kaasgaard Poulsen.

Elixir de belleza para tu cabello fra Orofluido til 195 kr. © Olivia Frølich
7 / 11

Elixir de belleza para tu cabello fra Orofluido til 195 kr.

”Du ville nok ikke have troet på det, hvis du havde set mig stå og svinge min hestehale frem og tilbage over et stearinlys forleden (tak Marie Hindkær, fordi du reagerede hurtigt og fik slukket branden i mit hår), men jeg er faktisk ret glad for mit hår. Og derfor vil jeg også gerne forkæle det med ekstra pleje - især hvis det er nemt og hurtigt. Skønhedsredaktør Liv Winther foreslog mig at bruge et par dråber olie fra Orofluido i mine spidser hver dag, og det var et rigtig godt tip, for mit hår bliver så fint og blankt,” siger webredaktør Jette Sandbæk.

Le crayon khôl fra Chanel til 155 kr. pr. stk. © Olivia Frølich
8 / 11

Le crayon khôl fra Chanel til 155 kr. pr. stk.

”Jeg har gået med sort eyeliner, siden jeg var 12 og har derfor testet en del igennem tiden. Der er ingen tvivl - Chanels crayon kôhl i sort er den ultimativt bedste,” siger moderedaktør Maiken Winther.

DayWear plus multi protection anti-oxiadant creme spf 15 fra Estée Lauder til 280 kr. © Olivia Frølich
9 / 11

DayWear plus multi protection anti-oxiadant creme spf 15 fra Estée Lauder til 280 kr.

”Jeg bruger denne creme året rundt, for den tilfører fugt og indholder solbeskyttelse til hverdagsbrug. Den er grå, når man trykker den ud, men når den kommer i kontakt med din hud, skifter den farve og giver din hud en helt naturlig transparent glød. Love it,” siger assisterende moderedaktør Anne Mønsted.

Oatmilk gentle dry shampoo spray fra Klorane til 60 kr. © Olivia Frølich
10 / 11

Oatmilk gentle dry shampoo spray fra Klorane til 60 kr.

”Tørshampoo er et must, når man har pandehår. Og især om sommeren. Det franske mærke Klorane har lavet den allerbedste, som - udover at få fedtet pandehår til at gå pist væk - også giver fylde. Jeg har den altid med i tasken,” siger redaktør på Fashionista by Costume, Marie Hindkær.

Le 2 de Guerlain fra Guerlain til 240 kr. © Olivia Frølich
11 / 11

Le 2 de Guerlain fra Guerlain til 240 kr.

”Jeg har været omkring et par nye mascaraer på det sidste, men må bare erkende, at mine vipper er mest fyldige og definerede, når jeg bruger min yndlingsmascara Le 2 de Guerlain. Den har fulgt mig siden lanceringen i 2008, og jeg kan varmt anbefale den til alle, der ønsker længere og tættere vipper,” siger skønhedsredaktør Liv Winther.