Stor guide: Bliv sommerklar

Se, hvordan du holder ansigt, hår og krop smuk og velplejet i sommervarmen

Bliv sommerklar © Bulls
1 / 21

Få glatte ben, smukke negle, velplejet hår og flot hud med Costumes store guide til at blive sommerklar. Se med på de næste sider.

BLØD FORNEMMELSE © costume.dk
2 / 21

BLØD FORNEMMELSE

Skrub din hud fri fra de døde grå hudceller med en lækker bodyscrub, eller brug en tørbøste på tør hud. Den sætter samtidig gang i microcirkulationen i din hud og hjælper til med udskillelsen af affaldsstoffer, mindsker og forebygger cellulite og gør din hud glat og blød.
Exfoliating body scrub fra Kibio til 185 kr., Sparkle Skin Body Exfoliating Cream fra Clinique til 215 kr. og tørbørste fra Amazing Space til 125 kr.

SOLBESKYTTELSE © costume.dk
3 / 21

SOLBESKYTTELSE

Der er ikke noget at gøre, du skal bruge solcreme, når du opholder dig udendørs om dagen i sommerperioden. Solens UV- stråler er skrappe og trænger simpelthen ind din hud og laver så meget postyr, hvis ikke du passer på, at din hud ender med rynker, misfarvninger og i værste tilfælde hudkræft. Ophold dig i skyggen, beskyt også din krop med en løs T-shirt og dit hoved og ansigt med en hat eller kasket, og undgå direkte sol fra 11 til 16. Husk, at du under ingen omstændigheder må blive rød. Når du har taget dine forholdsregler, kan du nyde lyset og varmen med god samvittighed.

Psst ... Her er de 5 bedste solcremer til ansigtet

Solspray SPF 20 fra Derma til 90 kr., Anthelios XL spf 30 fra La Roche Posay til 149 kr., Sun vivo face Spf 30 fra Biotherm til 225 kr. og Sun Wrinkle Control Eye Contour Care Very High Protection SPF 30 fra Clarins til 195 kr.

SMIDIG HUD © costume.dk
4 / 21

SMIDIG HUD

Vælg en olie, der fugter og nærer din hud på kroppen gennem sommeren. Brug den lige efter bad. Rudolph Cares nye kropsolie med økologiske ingredienser som oliven-, jojoba- og acaiolie gør din hud på kroppen smidig og lækker, og så har olien en diskret duft med skønne noter fra jasmin og melonblomst . Husk, at du ikke skal bruge krops- eller ansigtsolie i forbindelse med solen - når du skal ud, skal du huske solcreme med UVA- og UVB-beskyttelse. Body Oil 100 ml. fra Rudolph Care, 445 kr.

GLATTE BEN © costume.dk
5 / 21

GLATTE BEN

Brug din shaver eller epilator til at fjerne hår på dine ben. Shaveren er perfekt til behandling her og nu og god til at fjerne dine hår under armene. Epilatoren giver dig mulighed for glatte ben i meget længere tid, da den river hårene op ved roden (det gør næsten ikke ondt), og du kan derfor tage på ferie uden at skulle bekymre dig om lodne ben. Du kan få det hele med Remingtons epilator og shaver i én.
Smooth & Silky Epilator 3 in 1 fra Remington til 699 kr.

VELDUFTENDE ARMHULER © costume.dk
6 / 21

VELDUFTENDE ARMHULER

Med olie fra rose og kamille samt vulkansk mineral har the The Body Shop lavet en god deodorant, der holder dine armhuler tørre, bløde og velduftene hele sommeren.
Deodry fra The Body Shop til 75 kr.

SMUK KROP © costume.dk
7 / 21

SMUK KROP

Brug en let, fugtende og opstrammende bodylotion efter bad. Masser den ind i din hud fra dine fødder og op, så du undgår tør hud. Det letiske økologiske mærke Mádara har skabt en bodylotion, som både fugter og giver din solbrune krop et glimtende skær ved hjælp af dens indhold af naturlige gyldne glimmerpartikler.
Flower Dust Bodylotion fra Mádara til 183 kr.

SMUK KROP © costume.dk
8 / 21

SMUK KROP

Et andet rigtig godt bud til din krop er at bruge en lotion med den helende og lindrende plante aloe vera. Den svanemærkede Avivir aloe vera after sun køler og heler huden, giver fugt, forbereder, fremskynder og optimerer din solbrune glød ved hjælp af indholdet af et saccharide-kompleks, der aktiverer din huds produktion af det brune pigment melanin.
Avivir aloe vera after sun fra Aloe Vera Group til 128 kr.

GENNEMFUGTET ANSIGT © costume.dk
9 / 21

GENNEMFUGTET ANSIGT

Sommeren er fantastisk, men kan også være hård mod din hud. Undgå dehydrering ved at drikke masser af vand og bruge en velgørende fugtmaske to gange om ugen. Vælg en mild, beroligende, superfugtende og balancerende ansigtsmaske som Weledas mandelmaske, der er god til tør og sensitiv hud, og som plejer dit ansigt med mandelolie, jojobaolie, gulerod, agurk og birk.
Almond Facial Masque fra Weleda til 145 kr.

LÆKRE LÆBER © costume.dk
10 / 21

LÆKRE LÆBER

Beskyt den tynde og fine hud på dine læber med en læbepomade, der indeholder solfaktor og god pleje. Skal der lidt mere effekt og farve på dine læber om aftenen, så brug for eksempel en lipgloss i en lys rosa nuance, der er smuk til din gyldne hud.
Daily Sheild Lip Balm spf 30 fra Bloom til 79 kr. hos Simplyvain.dk, Lemon Drop læbepomade med SPF 15 fra Eos til 75 kr. og Dior Addict ultra gloss fra Dior til 205 kr.

SKØNHEDSSØVN © costume.dk
11 / 21

SKØNHEDSSØVN

Om natten forsøger din hud at reparere de skader, den har fået fra dagens sol og forurening. Derfor kan du hjælpe din hud med en natcreme med fugtende og regenererende ingredienser, så du får smuk hud, mens du sover.
Aroma Night Beauty Cream fra Decléor til 610 kr.

GYLDEN HUD © costume.dk
12 / 21

GYLDEN HUD

Børst lidt solpudder på dine kindben og øjne, og få en smuk gylden glød i dit ansigt. Vælg en solpudder i en mat og enkel farve for et naturligt resultat, eller brug en bronzepudder med flere nuancer og lidt shimmer for et mere levende look. Nilens Jord har lavet et smukt bud på en bronzepudder med shimmer-effekt, og Dior har lavet en fin vandfast solpudder med solfaktor, så du samtidig beskytter huden.
Sahara Shimmer fra Nilens jord til 189 kr. og Dior Bronze Matte Sunshine SPF 20 fra Dior til 335 kr.

STÆRKE ØJNE © costume.dk
13 / 21

STÆRKE ØJNE

Brug en cremeøjenskygge til at give gnist og glød til dine øjne. Vælg en gylden beige for et naturligt smukt look eller en metallic udgave, så du får intense øjne til aftenens fester. Læg dem på med en øjenskyggepensel eller din fingertip. Skyggerne fra Bobbi Brown er så fine, nemme at arbejde med og holder længe på dine øjne.
Long wear cream shadow og Metallic long wear cream shadow fra Bobbi Brown til 185 kr. pr. stk.

LÆKKERT HÅR © costume.dk
14 / 21

LÆKKERT HÅR

Husk at beskytte dit hår mod sommervarmen. Klor, saltvand og sol er alt sammen med til at udtørre dit hår og falme din hårfarve. Brug en UV-beskyttende mist på dine lokker, der plejer og blødgør, når du skal ud i solen, en shampoo, som vasker ophobningerne af salt- og klorvand ud igen, og en maske der genopbygger, fugter, plejer og reparerer.
Sun care protective hair veil fra Aveda til 285 kr., Sun care after-sun hair masque fra Aveda til 200 kr. og Sun care hair and body cleanser fra Aveda til 230 kr.

LÆKKERT HÅR © costume.dk
15 / 21

LÆKKERT HÅR

Beskyt dit hår i solen med lækre produkter fra Redken.
Color extend sun sparkling shield fra Redken til 270 kr. Color extend sun after sun shampoo fra Redken til 215 kr. og Color extend sun after sun mask fra Redken til 325 kr.

SMUKKE HÆNDER © costume.dk
16 / 21

SMUKKE HÆNDER

Pas også på dine udsatte hænder med en god solcreme, og plej dem med en nærende håndcreme, når du ikke opholder dig udenfor. Den prisvindende håndcreme fra Balance Me giver god pleje, fugt, er med til at hele småsår og rifter, giver bløde, glatte hænder og dufter dejligt.
Super moisturising handcream fra Balance Me til 195 kr.

SMUKKE NEGLE © costume.dk
17 / 21

SMUKKE NEGLE

Læg sommerens smukkeste neglelak på dine negle. Chanel har igen skabt tre uimodståelige skønheder. Vælg din favorit eller alle tre til forskellige anledninger.
Neglelak i Nouvelle Vague 527, Riviera 537 og Mistral 517 fra Chanel til 175 kr. pr. stk.

SMUKKE NEGLE © costume.dk
18 / 21

SMUKKE NEGLE

Er du ikke til farvet neglelak, så vælg at lægge en fransk manicure på dine negle. Det ser smukt, elegant og velplejet ud til dine sommerbrune hænder.
1: Læg først den hvide lak på spidsen (det hvide) af dine negle. Øvelse gør mester.
2: Læg den cremefarvede lak og neglehærder på dine negle, den giver et naturligt look, binder neglepladerne sammen og forhindrer spaltning af selve neglen.
3: Læg til sidst overlakken på. Den beskytter og giver et flot shine.
Fransk Manicure Sæt fra Herôme til 199 kr.

FINE NEGLEBÅND © costume.dk
19 / 21

FINE NEGLEBÅND

Skub dine neglebånd blidt tilbage på både hænder og fødder, så negleomgivelserne bliver flotte. Tweezerman har lavet en rigtig god én af slebet sandsten, som du nemt og blidt kan skubbe neglebåndet tilbage med uden at lave ridser i dine negle.
Nail stone fra Tweezerman til 53 kr. hos Slowfashionhouse.com.

BLØDE FØDDER © costume.dk
20 / 21

BLØDE FØDDER

Gør dine fødder klar til sommerens sandaler ved at fjerne hård hud på hæle og under fødderne. Fjern ikke det hele på en gang, men tag det i etaper over en periode med en fodfil, og hold det derefter ved lige med filen et par gange om ugen - sådan undgår du bedst den hårde hud. Husk at pleje dine smukke fødder med en kropsolie eller en fodcreme, før du går i seng, og sov med den på om natten, så vågner du med bløde fødder.
Fitness foot balm fra Dr. Hauschka til 111 kr. og fodfil fra Matas til 90 kr.

FRISKE FØDDER © costume.dk
21 / 21

FRISKE FØDDER

Dine fødder fortjener det bedste, for det er dem der bærer dig gennem sommerens varme dage og glade fester. Forkæl dem med en kølende spray, der indeholder mentol, så bliver dine trætte fødder friske igen.
Peppermint cooling footspray fra The Body Shop til 90 kr.

Mere om Skønhedsnyheder? Få Costumes nyhedsbrev