Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

© Elizabeth Arden og Anna Stokland/ Issa SS15

Ungdommens kilde fylder 25 år

Elizabeth Ardens ceramidekapsler fejrer 25 års-jubilæum – én simpel grund er årsag til det: Serummet virker

For 25 år siden lancerede Elizabeth Arden et nyt produkt, som siden blev en af de største klassikere inden for hudpleje. Produktet var en krukke fyldt af små kapsler med serum doseret til én enkelt påføring af dit ansigt og hals. Konceptet var helt nyt og blev hurtigt populært, da det stod klart at produktet holder, hvad det lover. Din hud bliver gennemfugtet, og dine rynker og fine linjer bliver mindre tydelige.

De små kapslers effekt er velkendt internt i både mode- og skønhedsbranchen, og konklusionen bliver også underbygget af gode anmeldelser fra brugere af produktet på diverse købssites.

FORSKERE FANDT KOMPONENTERNE TIL SUND HUD
Da ceramidekapslerne blev lanceret i 1990, introducerede de flere virkningsfulde nyheder. Men det havde aldrig ladet sig gøre, uden Elizabeth Ardens forskeres revolutionerende opdagelser inden for hudens aldringstegn.

I 1990 fandt forskere i Elizabeth Ardens laboratorier i New York de essentielle “ungdomsfaktorer”, der kan få huden til at bevare sit ungdommelige udseende. Under deres søgen gjorde de to vigtige opdagelser:

  1. Den naturlige produktion af ceramid, kollagen, elastin og essentielle næringsstoffer, som for eksempel calcium, bidrager til at give huden et sundt udseende.
  2. Alderen og miljømæssige stressfaktorer kan hæmme denne produktion af vigtige stoffer. Det kan gøre huden tør og sart og få den til at se trist, rynket og furet ud.

Dermed knækkede forskerne en vigtig del af koden, for huden skal dermed tilføres de essentielle næringsstoffer, når den naturlige produktion ikke længere er nok til at holde huden frisk og fast. Særligt ét stof var vigtigt for at bibeholde hudens ungdommelige fylde: ceramid.

CERAMIDER HOLDER HUDEN UNG
Næringsstoffet ceramid fungerer som en slags mørtel mellem dine hudceller i det yderste lag af huden, hornlaget. Ung hud har masser af ”mørtel”, men når den langsomt forsvinder, ryger også elasticiteten og det sunde, friske, ungdommelige look.

Med ceramidekapslerne fra Elizabeth Arden tilfører du næringstoffet direkte i ansigtet, så du ikke kommer til at mangle hudens svar på mørtel. Derfor virker ceramidekapslerne, og det er vi ovenud begejstrede for. Tusind tak, Elizabeth Arden.

Mere om Skønhedsnyheder? Få Costumes nyhedsbrev