Skønhedsredaktøren: "Du er kun 24 kr. fra glattere hud omkring øjnene."

Costumes tidligere skønhedsredaktør har testet sig frem til en festfavorit – et quickfix, der udglatter og giver plumpness til øjenomgivelserne. Uden at gøre ondt på økonomien.

festfavorit_
© mariehindkaer

"Efterhånden som jeg er blevet ældre viser træthed og tømmermænd sig også hurtigere omkring mine øjne. De fine linjer virker både tydeligere og dybere, og en dehydreret hud har bare mindre fylde. Jeg er stor tilhænger af ansigts- og øjenmasker. Og når det kommer til sheetmasker er de jelly-agtige virkelig gode til at skabe en instant plumbness i huden. Det er bare ikke altid så økonomisk, og jeg satte mig derfor for at finde frem til nogle af de bedste på budget. Min vinder blandt de mange jeg testede er Flashpatch fra Patchology. Du får en pakke med 5 til 119 kroner, hvilket giver en pris på lige omkring 24 kroner per sæt. Og det er altså penge, der er givet virkelig godt ud.

De giver masser af fugt og fylde til huden. Og skal i øvrigt kun sidde 5-10 minutter, hvilket gør dem ideelle at bruge som et quickfix inden en fest eller dagen derpå."