Skønhed for dummies
Har du styr på, hvad en primer, highlighter eller CC creme kan gøre? Få svar på 13 spørgsmål om skønhed for begyndere
AfSkønhed for begyndere
Hvorfor skal jeg rense min hud? Hvad er en CC creme? Hvorfor skal jeg bruge en primer? Og hvad er forskellen på en highligther og en concealer?
Få svar på dine skønhedsspørgsmål her.

Hvorfor skal jeg bruge en serum?
En serum er et fugt og energi-boost til din almindelige hudplejerutine med aktive ingredienser, der arbejder i de dybere lag. Brug den før din dagcreme, og du vil se underværker. En serum giver huden en masse fugt, energi og udstråling. Konsistensen er tynd og flydende, og de aktive molekyler har derfor nemmere ved at trænge ind i huden end en almindelig creme. Det er ikke bare fup og fidus, det virker. Hvis du prøver at putte serum på din ene håndryg, og derefter sammenligner med resultatet på din anden håndryg, kan du se en markant forskel.
Vær opmærksom på, at der findes mange forskellige sera med mange forskellige formål. Nogle er anti-age, nogle virker mod pigmentforandringer og andre mod rødme. Vælg en, som præcis dækker dine behov.
Denne serum går ind og aktiverer bestemte ungdomsproteiner på hudens overflade. Den giver huden en smuk overflade, en masse fugt samt fornyet glød.
Serum paradoxe 30 ml, Beauté pacifique hos Magasin.dk 395 kr.

Hvad er en CC creme?
En CC creme er lillesøster til den kendte BB creme (Beauty Balm) - eller på dansk; en dagcreme med en smule farve. En CC creme er vol. 2 og kan en hel del mere end en BB. Navnet står for ”Color and Correct” eller ”Color and Care”. En CC creme giver en naturlig dækkeevne, tilfører en masse fugt til huden og går ind og giver huden en ensartet hudtone. Denne fra Yves saint laurent, giver et naturligt, sundt og strålende udseende.
Forever light creator CC cream 40 ml, Yves saint laurent hos Magasin.dk 490 kr.

Er det vigtigt at rense huden?
Det er utrolig vigtigt at rense sin hud hver dag. Uanset om du bruger makeup eller ej. Vi har alle en tynd film af døde hudceller, snavs, støv samt sved, som ophober sig på huden i løbet af dagen. Hvis man kun vasker sig med vand, bliver fedtet ikke opløst og derved bliver din hudpleje ikke optaget lige så godt. Derved risikerer du at tilstoppe porerne.
Hvis du steger frikadeller i fedtstof, og derefter sætter stegepanden direkte ned i skabet efter brug, så er den jo heller ikke ren - og det fungerer på samme måde med din hud.
Vælg renseprodukt og konsistens efter din hudtype, da det har stor betydning, hvad du renser din hud med. En gel eller skum er god at bruge, hvis du har tendens til en fedtet hud. Brug den kun én gang om dagen, så du ikke udpiner din hud, da en gel og skum virker mere aftagende på huden. Hvis du har tør eller sart hud, så vælg et mere skånsomt produkt, såsom en rensemælk eller rensecreme. En rensemælk er skånsom og god til alle hudtyper.

Hvad er en primer og hvorfor skal jeg bruge en?
En primer er den mest geniale opfindelse og skal bruges under din makeup. En primer kan betegnes som din base eller et underlag og gør huden helt fejlfri og glat at se på.
Denne primer fra Youngblood giver en silkeblød hud. Den indeholder A og E vitamin, som beskytter hudens celler, stimulerer kollagenproduktionen og genbygger en stresset hud. Den er oliefri og fedter ikke huden.

Skal jeg både bruge en dagcreme og en natcreme?
En natcreme er en rigtig god investering og et godt supplement til din dagcreme. Når vi sover er vores hud på arbejde, og en natcreme går faktisk ind og giver dobbelt så meget fugt som en dagcreme. Det kan derfor være en god idé med en særlig natcreme, hvis din hud har brug for ekstra fugt.
Man kan også finde en creme, som man både kan bruge dag og nat. Denne fra Embryolissé er vidunderlig og kan bruges døgnet rundt.
Lait creme concentré 75 ml, Embryolissé hos Matas.dk 199 kr.

Hvad er eksfoliering og hvordan gør jeg?
Eksfoliering, også kaldt peeling, er, når man fjerner de døde hudceller fra hudens overflade. Hvis du har sart hud, så vær varsom med ikke at overeksforliere, da man hver gang nedbryder noget af hudens naturlige barriere. Højest to gange om ugen er en god tommelfingerregel.
Denne fra Kiehl's er rigtig lækker og lavet på naturlige olier. Den indeholder hvid ler fra Amazonen og udtører ikke huden. Den fjerner forsigtigt olie, snavs og giftstoffer, som tilstopper porerne. Huden mærkes mærkbart blødere og forstørrede porer bliver synligt reduceret.
Rare erath deep pore daily cleanser 150 ml, Kiehl's hos Magasin.dk135 kr.

Hvordan skal jeg lægge min blush?
Man kan hurtigt komme til at lægge en blush i farten og synes selv, at den ser både frisk, lækker og sund ud - men måske har man ikke fået lagt den helt korrekt eller fordelt den godt nok, og i stedet ligner man en, der er på vej i krig med fartstreger på begge kinder.
Find en farve, som matcher farven på dine kinder, når du blusser op. Hvis du gerne vil have et naturligt og sundt look, så sørg for at din blush og læbestift matcher. Sug kinderne ind og påfør blushen, hvor kindbenet er mest fremtræden. Børst op og udad langs dit kindben. Sørg for, at anvend en god børste (redskaber er så vigtige), så det bliver pænt fordelt og ser smukt og naturligt ud. Det må ikke sidde kompakt og i klatter.

Skal jeg bruge skintonic?
I gamle dage hed det sig: rens, skintonic og dagcreme. Men sådan behøver det ikke længere at være. Hvis du ikke ønsker at bruge en skintonic, da du føler, den er for stærk for din hud, har vi en god løsning til dig. Denne Acai facial mist er rig på antioxidanter og modvirker effektivt hudens ældringstegn. Samtidig mindsker den rødme og irritation og modvirker betændelse og tilstoppede porer. Et genialt produkt, som både indeholder en frisk mist, der giver en masse fugt til huden, med samme egenskaber som en skintonic, der nænsomt fjerner urenheder. Du sprøjter faktisk bare, og så løser den resten af dine bekymringer.

Hvad er en concealer?
En concealer går ind og korrigerer ujævnheder og dækker mørke rander samt pigmentpletter rent optisk. Man kan både få en concealer i fast og flydende konsistens. Du kan enten bruge den alene for et naturligt look, men du kan også bruge den som supplement til din foundation.
Man bruger en concealer, når man ønsker at dække noget. Så husk at tjekke, det er en concealer, og ikke en highlighter du har, så du ikke sætter fokus på din bums, når du rent faktisk ønsker at dække den. Vælg en farve, som passer 100 % til din hudtone - der findes ikke noget værre, end når bumsen faktisk syner større, fordi man har valgt en forkert farve concealer.
Denne fra Bobby Brown giver et friskt og veludhvilet look. Den gule base går ind og camouflerer de mørke render øjeblikkeligt, så du får en perfekt dækning på et splitsekund.
Der findes mange forskellige farver concealere, til forskellige formål. De som har gyldne og varme nuancer neutralisere de blålilla toner omkring øjet. De lysere nuancer går ind og korrigerer rødme.

Hvad er en highligther?
En highlighter skal du bruge, når du ønsker at sætte fokus på eller fremhæve noget. Du kan bruge en highligther på kindbenene, for at markere. Eller du kan bruge den på amorbuen, så læberne virker større. Du kan også bruge den under brynet, så øjet syner større. Denne fra Nars er et perfekt multiprodukt, som giver det smukkeste skær.
The multiple i copacabana, Nars 320 kr.
Forhandles i Sephora hos Illum

Hvorfor holder min neglelak ikke?
Hvis du har neglelakker, som du ikke bruger så tit, ved du, at de skiller med tiden. Derfor er det vigtigt at give neglelakkerne en ordentlig rystetur inden brug, hvis du vil sikre dig, at de virker optimalt - det er ikke nok at opbevare dem i køleskabet.
Husk altid både at brug en base inden du lægger en farvet lak og slut derefter af med en topcoat. Din base går ind og skaber en ensartet overflade, påfør 1-2 lag. En top coat anvendes efter din farvede lak, og sørger for ekstra holdbarhed.
Denne fra Clinique indeholder både en base og en top coat i ét produkt.
A different nail enamel base/top, Clinique hos Magasin.dk 155 kr.

Skal jeg bruge olie til ansigtet?
Det skal siges, at der er mange delte meninger omkring brugen af olie. Som hovedregel skal du passe på med olie og prøve dig forsigtigt frem. Hvis du har en tør hud, kan olie have en god effekt - der er fx også mere olie i cremer, der er lavet specielt til tør hud. Hvis du har en fedtet, uren, eller kombineret hud, skal du være varsom med at bruge en olie til ansigtet. Du kan risikere, at den tilstopper dine porer, som i forvejen har brug for luft i forhold til din hudtype. Men prøv dig frem - den kan blive dit nye vidunder, som giver dit ansigt den helt rette udstråling.
Denne olie fra Balance me er lækker til en sart hud, da den er beskyttende og gebopbyggende grundet dens styrkende ingredienser.

Hvordan får jeg de perfekte bryn?
Sådan sikrer du dig, at dine bryn får den rigtige form og facon, inden du plukker dem:
Tag din blyant så den lodret flugter næsefløjen: På det punkt skal dit bryn starte.
Tag derefter din blyant og lad den lodret flugte med det yderste af iris: Her finder du det punkt, hvor dit bryn skal være højest.
Tag blyanten så den flugter din næsefløj og rammer det yderste af din øjenkog: Her skal dit bryn slutte.
Tip: Brug en lys eyeliner til at sætte tre punkter, så du ved hvor du skal plukke. Når du har fundet den perfekte form, plukker du alt, som er nedenfor stregen.
Sådan markerer du dine bryn
Naturlige bryn: Hvis du bare ønsker en lille smule form, uden det bliver for kraftigt, er det godt at bruge en skygge. Det ligner faktisk bare en cremet øjenskygge. Det er hurtigt, effektivt og nemt at bruge, også selvom man er ny på feltet. Find en skygge, hvor applikatoren har en skrå pensel fra start, den er nemlig perfekt at bruge til at markere, hvor brynet starter. Slut af med at brug en bryn mascara, eller enden af din øjenbrynsblyant, til at rede dit bryn op ad så de får et helt naturligt finish.
Knivskarpe bryn: Hvis du ønsker at have en skarp og markeret form, fungerer det godt, hvis du både bruger en skygge og en øjenbrynsblyant. Først bruger du skyggen til at skabe form og facon. Derefter bruger du din øjenbrynsblyant til at intensivere farven men samtidig også formen.
Til sidst tager du din highlighter til brynet, og stamper den på under det højeste punkt på brynet. Det giver en knivsskarp effekt, plus øjet optisk virker større, og man ser mere frisk ud. Slut af med at bruge en gel, så brynene holder faconen resten af dagen.
