Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

banner1-1920x1246 © Mammis Gelato

Is: Her er de bedste isbutikker i Århus

Århus byder på et væld af lækre isbutikker, hvor du kan få serveret alt fra klassisk flødeis til vegansk is og sorbet. Vi guider dig her til, hvor du finder den bedste is i Århus.

Is i Århus

Findes der noget bedre end en cremet, kølende is på en varm sommerdag i smilets by? Det mener vi ikke. Derfor har vi her samlet en guide til dig med vores favorit-isbutikker i Århus. På listen finder du både de gamle klassikere såvel som nyere skud på stammen, som leverer noget af Århus' bedste is.

Uanset om du er mest til klassisk flødeis eller nyere alternativer med fokus på blandt andet vegansk produktion, kan du helt sikkert finde noget for din smag på listen. Har du været forbi alle isbutikkerne endnu, eller er der et par stykker, du mangler at prøve? Så kan det kun gå for langsomt med at komme afsted og få smagt den bedste is, som Århus har at byde på.

Husk også at tjekke vores guides til de bedste bagerier i Århus og de bedste restauranter i Århus.

Find den lækreste is i Aarhus her. © Mammis Gelato

Mammis Gelato: Familiedrevet isbutik i hjertet af Århus

Den familiedrevne isbutik Mammis Gelato, som ligger i hjertet af Århus, blev grundlagt efter en tur til Italien, hvor mor og datter fik idéen om at videreformidle en ægte italiensk gelato bygget på gamle traditioner og gode råvarer fra hele verden til danskerne. Resultatet er blevet en skøn og cremet gelato, og de lange køer foran butikken vidner om, at århusianerne er mere end begejstrede for den lille isbutik.

Adresser: Rosensgade 34, st. tv., 8000 Århus og Jægersgårdsgade 66, 8000 Århus
Læs mere her.

Sevags Opaaaa Is i Aarhus © Sevags OpaaaaIs

Sevags Opaaaa: Italiensk is i Egå

Hvis du kommer forbi Egå, må du ikke glemme at smutte ind forbi Sevags Opaaaa Is. Her bliver du nemlig forkælet af passionerede Sevags med hjemmelavet øko-is lavet efter original italiensk opskrift, som du kan sidde og nyde ude i solen. Hos isbutikken kan du også nyde en lækker iskaffe, for eksempel after eight-is overhældt med italiensk kaffe og flødeskum på toppen.

Adresse: Skæring Strandvej 3, 8250 Egå
Læs mere her.

Olufs is i Århus © Olufs Is

Olufs is: Lækre håndlavede ispinde

Er du også vild med skøn italiensk is, skal du smutte forbi Olufs is i Århus. Den nydelige isbutik står altid klar med kolde fristelser og har specialiseret sig i klassiske italienske ispinde. Der er mange forskellige variationer, så det er ikke nemt at vælge. Læs mere her. Prøv for eksempel deres citronsorbet overtrukket med citronchokolade, en chokolade-gelato overtrukket med mørk chokolade og kokos eller en koldskål-gelato overtrukket med citronchokolade og kammerjunker. Hos Olufs is finder du helt sikkert en is, der falder i din smag.

Adresse: Graven 16A, 8000 Århus
Læs mere her.

Dolce Vita

Dolce Vita: Klassisk italiensk isbutik i Århus

Dolce Vita er en klassisk italiensk isbar, der ligger i det skønne Århus. Isen fremstilles efter italienske håndværkstraditioner og originale opskrifter. Du kan få alt fra frisk, let frugtsorbet til cremet, mørk chokoladeis. Nyd den med en god kop kaffe, eller tag lidt med hjem til familie og venner. Prøv blandt andet deres cremede hvide chokolademousse, som har konsistens af en is- og guf-kombination.

Hvor: Dagmar Petersens Gade 66, 8000 Århus C
Læs mere her.

Paradis is

Paradis: Iskæde med cremet is i Århus

Den første Paradis-isbutik åbnede i 2000, og siden da er det gået rigtig stærkt. De fleste kender til denne lækre isbutik, der serverer frisk sorbet, mælkeis og meget mere. Isen er blevet tilpasset os danskere ved blandt andet at minimere fedtindholdet og benytte friske og naturlige råvarer. Kvaliteten er i højsædet hver dag, og isen har en cremet konsistens og fantastisk smag. Paradis byder også på flere veganske smagsvarianter.

Adresse: Find din nærmeste Paradis her.
Læs mere her.

Få en lækker is i Aarhus © Social Foodies

Social Foodies: Økologisk og bæredygtig is i Århus

Hos Social Foodies er alle ingredienser nøje udvalgt ud fra parametrene smag, økologi og bæredygtighed. Social bæredygtighed er en kerneværdi hos firmaet, der gennem en række projekter sikrer uddannelse og arbejdspladser for socialt udsatte i Danmark og Afrika. Eksempelvis kommer chokoladen til firmaets produktion fra deres egen fabrik i Sydafrika, hvilket bidrager til lokal økonomisk vækst samt skaber gode jobs for udsatte i Cape Towns slumområder. Hos isbutikken finder du et væld af lækre smagsvarianter, for eksempel hibiscus, hindbær, citron, mint og saltkaramel.

Adresse: M. P. Bruuns Gade 60, 8000 Århus C og Søndergade 27, 8000 Århus C
Læs mere her.

Okkels is er blandt de bedste isbutikker i Århus.

Okkels is: Is i Århus efter egen opskrift

Okkels er en skøn isbutik beliggende i blandt andet Risskov, der har specialiseret sig i hjemmelavet is efter en egenudviklet opskrift. De fleste af deres råvarer importeres fra Italien, der som bekendt af berygtet for at producere noget af verdens bedste is. Isen bliver fremstillet på økologisk letmælk, yoghurt eller vand og har derfor et meget lavt fedtindhold. Der er minimal brug af farvestoffer og konserveringsmidler, og isen er altid frisklavet. Læs mere her.

Hvor: Find din nærmeste Okkels is her.
Læs mere her.

Cribbio Is © Facebook/Cribbio-Is-Sandwich

Cribbio Is: Is lavet efter italienske traditioner

Cribbio Is i Århus er rigtig italiensk is lavet efter de bedste italienske traditioner. Den såkaldte Cribbio-is er lavet af mælk og fås mange forskellige varianter. Mozart-isen med chokolade, rom, marcipan og kage er en syndig fornøjelse, som bestemt er et besøg værd.

Hvor: Frederiksgade 31, st. tv., 8000 Århus C
Læs mere her.