12 sunde fordele ved Aloe Vera

Aloe Vera er godt for dit immunforsvar, god for huden og har et højt indhold af vitaminer og mineraler. Læs her, hvorfor du skal have (mere) Aloe Vera

Aloe Vera plante
© Anna Stokland / Alex Holyoake

Vi elsker gode tips, som holder os sunde og raske – og som er rimelig overskuelige. Derfor har vi også styr på vores kosttilskud, sørger for at få kokos, vand med citron og lækker te.

Der findes altså heldigvis et hav af gode og nemme tips, der både holder sygdomme for døren, gør os sunde helt ind i knoglerne og hjælper til blød og sund hud. Én af dem er Aloe Vera. Aloe Vera-planten er heldigvis en fin plante – og så er den virkelig sund for dig.

Det er allerbedst at få sin Aloe Vera så frisk som muligt, så hvis du har mulighed for at have din egen plante – så gør det!

Læs 12 sunde fordele ved Aloe Vera herunder.

1. Aloe Vera er fuld af vitaminer og mineraler

Aloe Vera er sprængfyldt med vitaminer, der er gode for dig: A, C, E, folinsyre, cholin, B1, B2, B3, B6 – og en af de få planter, der også indeholder B12-vitamin.

Der findes flere end 20 mineraler i Aloe Vera, herunder blandt andre: calcium, magnesium, jern og zink.

2. Aloe Vera har højt indhold af aminosyrer og fedtsyrer

Der findes 22 aminosyrer, der er nødvendige for din krop – og heraf siges, at otte er af afgørende betydning. I Aloe Vera er der oftest mellem 18-20 aminosryrer, og heraf alle de otte vigtigste.

Desuden ineholder Aloe Vera et højt indhold af fedtsyrer, som HCL cholesterol, campesterol og B-sitosterol, der både sænker fedtstoffer i blodet og reducerer risiko for allergi og fordøjelsesbesvær.

3. Aloe Vera er en adaptogen plante

Aloe Vera er en velkendt adaptogen plante. Det betyder, at den øger kroppens naturlige evne til at tilpasse sig ydre ændringer og modstå sygdom.

Det menes desuden, at Aloe Vera hjælper til af afbalancere kroppens system og stimulere kroppens forsvar. Det giver dig bedre evner til at håndtere den stress, din krop bliver udsat for – både fysisk, følelsesmæssigt og i form af forurening.

4. Aloe Vera hjælper på din fordøjelse

Mange lider af fordøjelsesproblemer, som er en af nøglerne til et sundt helbred. Aloe Vera er kendt for at lindre og rense fordøjelseskanalen, og hjælper derved til at forbedre fordøjelsen. Det hjælper mod dårlig mave, sure opstød og holder dine tarmflora i balance.

5. Aloe Vera er god som detoxing

Aloe Vera er en geléagtig vegetabilsk fødevarer, ligesom eksempelvis tang og chiafrø. Den geléagtige konsistens gør det nemt for den, at bevæge sig gennem kroppens tarmkanaler og absorbere giftstoffer. Aloe Vera er derfor god til at rense din krop fra affaldsstoffer i kroppen.

LÆS OGSÅ: Få opskrift på lækre, sunde smoothies med chiafrø

6. Aloe Vera en basisk plante

Sygdomme kan ikke sætte sig i et basisk miljø, og de fleste mennesker spiser faktisk flest syrlige fødevarer (som for eksmpel kød, brød, sukker, alkohol og kaffe). Det er derfor bedst at leve efter 80/20-reglen:

80 % basiske fødevarer (som udover Aloe Vera blandt andre tæller citroner, broccoli, spinat og kål) og 20 % sure. Aloe vera hjælper på den måde til at afbalancere kroppens syre/base-balance.

Aloe Vera plante
© iStock

7. Kardiovaskulær

Der er ikke blevet foretaget mange undersøgelser på området, men der har været nogen forskning, der viser, at Aloe Vera i høj grad hjælper til at få ilten gennem kroppen. Samtidig viser en undersøgelse fra British Medical Journal, at det desuden sænker kolesterolen.

Ved at forbedre cirkulationen, iltningen af blodet og sænke kolestorolen, kan Aloe Vera hjælpe til at nedsætte risikoen for hjertesygdomme.

8. Aloe Vera styrker immunforsvaret

Med den verden, vi lever i i dag, kan de fleste vidst bruge et boost til deres immunforsvar. De polysaccharider (kulhydrater), du kan få gennem Aloe Vera-juice, stimulerer de hvide blodlegemer i dit immunforsvar, som bekæmper virus.

Aloe Vera styrker desuden også dit immunforsvar på grund af niveauet af antioxidanter, og er desuden antipyretisk, som betyder, at det anvendes til at reducere eller forebygge feber.

9. Aloe Vera er godt for huden

På grund af Aloe Veras mange helende egenskaber for huden, er det også brugt utroligt meget i komestikindustrien. Aloe Vera hjælper til at hele sår, er god mod brandsår, hudafskrabninger, psoriasis og bid fra instekter. Det virker desuden smertestillende og beroligende.

Aloe Vera er desuden kendt for at lindre og forebygge kløe, og øger samtidig hudens elasticitet. Det er i øvrigt blødgørende og passer på hudcellerne.

10. Aloe Vera er:

Desinfektionsmiddel, antibiotisk, antimikrobiel, bakteriedræbende, anti-bakteriel, anti-septisk, anti-svamp og anti-virus.

På den måde er du ligesom dækket godt ind. Den fjerner altså både interne og eksterne infektioner, og er aktiv mod bakterier, svampe- og virusinfektioner. Kan også hjælpe på et forkølelsessår.

11. Aloe Vera hjælper til at reducere inflammation

Aloe Vera indeholder 12 stoffer, herunder B-sisterole, som kan bidrage til at bremse eller hæmme inflammation. Aloe Vera kan altså hjælpe mod stive led og forbedrer din fleksibilitet.

LÆS OGSÅ: Bliv mere smidig på yoga på kun 7 minutter

12. Vægttab – en sekundær effekt

Forbedring af din fordøjelse og rensning af din krop, vil fremme et vægttab. Det vil desuden hjælpe mod den giftige belastning på din krop og give dig mere energi.

Det skal du være opmærksom på

Der er flere og flere, der blandt andet bruger Aloe Vera i sin smoothie eller på anden måde indtager mere Aloe Vera. Og det er en god ting – men man skal også huske på, at Aloe Vera-planten er medicin – og man skal derfor ikke indtage det unødvendigt. Så hvis du eksempelvis i en periode sørger for at få nok Aloe Vera, er det vigtigt, at du måske holder en pause på en måneds tid, før du begynder igen.

Det anbefales desuden ikke, at du spiser Aloe Vera, hvis du er gravid eller har menstruation. Husk at lytte til dig krop – hvis du pludselig virkelig ikke kan lide smagen af Aloe Vera eller begynder at få det dårligt, så stop med at indtage mere og vent en måneds tid. Så er det nemlig fordi, at din krop har det fint uden – og det er jo gerne sådan, det skal være.

Hvor meget Aloe Vera, du skal indtage dagligt, er svært at specificere, da det afhænger af blandt andet din alder, vægt og hvilken effekt, du ønsker. Vi anbefaler, at du spørger din lokale helsekostbutik til råds alt efter, hvad du ønsker at opnå.

Kilder: Happyandraw.com, Bmj.com og Healthextremist.com

DET SENESTE NYE DIREKTE TIL DIG