5 tegn på, at din krop har brug for hjælp

Måske forsøger din krop at kommunikere noget ret så vigtigt til dig. Se, hvilke tegn du skal holde øje med

Vitaminer
© Anna Stokland

Har du nogensinde overvejet, om dine øjne pludselig ser anderledes ud? Eller om du konstant har lyst til at spise noget iskoldt? Måske er der en naturlig forklaring.

1. Du har konstant lyst til søde sager

Hvis du har det sådan, så mangler du højst sandsynligt sukker – eller også er du stresset og udmattet. I stedet for at kværne en pose vingummier eller et stykke kage, kan du tage en sund snack som et stykke mørk chokolade eller lidt honning. Så passer du samtidig på vægten.

2. Har du lyst til iskolde ting?

Så kan det muligvis skyldes, at du lider af jernmangel. Ofte får man lyst til for eksempel is, men i virkeligheden bør du spise jernholdige ting som kød og æg. Her er det en god idé at kontakte sin praktiserende læge. Så er du helt sikker på, at alt er, som det skal være.

3. Tynde ringe omkring iris

Hvis du oplever ringe rundt om øjets iris, medmindre du er over 50 år, så kan det godt være et tegn på, at dit kolesteroltal er alt for højt. Ofte er ringen en anden farve end sort - for eksempel blå.

4. Du har skrøbelige negle og hår

Hvis neglene flosser og håret knækker, kan det være et tegn på, at du mangler B-vitamin. Det får du blandt andet gennem mælk, tang og champignoner. Spørg eventuelt din læge til råds, så I sammen kan lægge en plan for, hvordan du kan få din B-vitamin-balance på plads.

5. Dit tandkød bløder

Hvis det er tilfældet hver eneste gang, du børster tænder, er det måske et tegn på, at du mangler C-vitamin. Spis citrusfrugter, spinat, kål, tomater og broccoli - så du kan hjælpe dit C-vitamin-niveau i vejret.

ALT DET, DU IKKE MÅ GÅ GLIP AF