Derfor taber du dig ikke af at spise mindre

Et nyt studie sætter spot på, hvilke madvarer der er kilden til vægttab – og du kan spise mere end du tror

Har du nogensinde hørt om den såkaldte portionsstørrelses-effekt?

Den går i al sin enkelhed ud på, at vi let kommer til at spise os overmætte, hvis portionen foran os er for stor. Det kan nemlig være svært at mærke mæthedsfornemmelsen, når der fortsat er mad på tallerkenen.

Effekten er tidligere blevet påvist ved et studie, som samtidig trænede de deltagende i at blive bedre til at administrere deres portionsstørrelser. Nu har studiet fået en opfølgning af en dimittend fra Pennsylvania State University ved navn Faris Zuraikat. Han ønskede at undersøge, hvorvidt de trænede deltagere fra det oprindelige studie ville respondere anderledes på skiftende portionsstørrelser sammenlignet med personer, der ikke havde modtaget samme træning.

Forsøgspersonerne blev derfor inddelt i tre grupper, og dernæst blev deres indtag af henholdsvis kaloriefattige og kalorieholdige madvarer undersøgt, samt mængden af hver.

De tre grupper fik serveret samme mad, men varierende i portionsstørrelse, og forsøget påviste, at de trænede deltagere i højere grad valgte at spise mere af den kalorielette mad og mindre af den kalorierige, sammenlignet med de utrænede kontrolgrupper. Eksempelvis spiste de massevis grøntsager og mindre hvidløgsbrød, hvilket resulterer i et langt lavere kalorieindtag – og på sigt kan medføre vægttab.

“Undersøgelsen indfrier antagelsen om, at mindre mængder af kalorieholdig mad, samt en større mængde næringsrige og kalorielette råvarer, er med til at regulere sultfølelsen, samtidig med, at man indtager færre kalorier,” udtaler Barbara Rolls, der medvirkede til at udføre studiet, og forsætter:

“Du må gerne have en fuld tallerken med top, så længe fødevarerne indeholder gode næringsstoffer.”