Makeuppung, computer, bøger, notesbog, vandflaske, pung, powerbank, nøgler, skiftesko, træningstøj, og vi kunne blive ved. Vores tasker er ofte pakket til bristepunktet, og det går ud over vores nakke og ryg.
Men hvordan passer vi på os selv samtidig med, at vi får alle nødvendighederne med?
Vi har talt med fysioterapeut og rygspecialist Hanne Emborg fra klinikken Connectfys, der deler sine bedste tips til at undgå ryg- og nakkeskader.
Derfor får du ondt:
“Når man bærer en tung taske på den ene skulder, kan det være årsag til mange nakke- og rygsmerter, fordi vi vrider ryggen skævt. Musklerne i den side, der ikke belastes, skal derfor kompensere og kæmpe for at holde ryggen så lige som muligt. Det kan for eksempel opleves som en sviende og brændende fornemmelse i nakke- og skuldermuskulaturen, hovedpine, ømhed i lænden eller stivhed i nakken og ryggen,” forklarer Hanne Emborg.
Sådan undgår du smerter:
- Skift skuldertasken ud med en rygsæk.
- Hvis du bruger skuldertaske, skal du huske at skifte mellem højre og venstre skulder hver dag.
- Lav øvelser dagligt for at øge blodcirkulationen i nakke og skuldre.
- Træner du i fitnesscenter, kan du med fordel bruge lidt ekstra tid på arme og øvre ryg med moderat belastning.
- Er du studerende, kan du planlægge din dag, så du ikke slæber rundt på unødvendige tunge bøger.
Find en perfekte taske:
For at undgå smerter i ryg og nakke, skal du, ifølge Hanne Emborg, gå efter en taske med brede, justerbare og gerne vatterede stropper.
Se vores syv bud herunder.