Dette trick gør dine indkøb sundere

Et ganske simpelt tip er alt, der skal til – og nej, det er ikke den gode gamle med aldrig at handle ind på tom mave

© Stefan Giftthaler // Vogue

Der findes flere fifs til at kæmpe mod din ændre snack-junkie, og til at vælge de rigtige fødevarer selv om de er lidt dyrere, men dette trick er nok det smarteste, vi hidtil har hørt om.

Du kender sikkert allerede rådet om aldrig at købe ind på tom mave, da du i så fald er tilbøjelig til at smide flere af de usunde varer i kurven.

Men i stedet for blot at købe ind med fuld mave, så kan du faktisk skrue yderligere på sundhedsknappen ved at gøre noget så enkelt som at spise et æble inden indkøbsturen.

I et forsøg fra University of Cornell blev 120 testpersoner opdelt i tre grupper. Den første gruppe fik et stykke æble inden de gik ind for at handle, den anden gruppe fik en cookie og den tredje kontrolgruppe fik ikke noget.

Spis sundt inden indkøbsturen

Bagefter kiggede forskerne på forsøgspersonernes indkøb, og resultatet var ikke til at tage fejl af. Æble-gruppen havde købt 28 procent mere frugt og grøntsager end cookie-gruppen og 25 procent mere end kontrolgruppen.

“Det viser os, at spiser vi en sund snack inden vi går på indkøb, så kan det give os en sundere tankegang og styre os i retning af at træffe bedre madvalg,” siger Aner Tal, der er Ph.d. på Cornell University og fungerede som forsøgsleder.

Kilde: Psychology & Marketing