6 køkkentricks, der gør det nemmere at spise sundt

Det behøver slet ikke være så svært! Få de bedste tips til en ukompliceret og sund hverdag

Tips til sund kost

Vil du gerne spise mere grønt? Så er der gode tips til dig lige her.

© Anna Stokland

1. Hav smoothiepakker i fryseren

Er du vild med smoothies, er der tid at spare med små portionsposer i fryseren.

Put de bær, frugter, grøntsager og bær i passende stykker i hver sin frysepose, og skriv så på posen, hvad der skal tilsættes, for eksempel 1 dl skyr og 1 dl mælk.

2. Put avocado i alt

Ok, ALT er måske en overdrivelse, men avocado kan gøre de fleste retter både sundere og lækrere.

Avocado er en god erstatning for smør og ost, og giver god smag, en lækker cremet konsistens, sundt fedt og mættende kostfibre.

3. Opbevar salaten smart

Opbevar salaten smart, så du sikrer, at den altid er frisk, når du skal bruge den.

Del salatbladene op i 4-5 fryseposer, pust luft ned i poserne, til de er spilet ud, og luk så poserne. Opbevar dem på køl.

4. Erstat pasta med grønt

Drop pasta, ris og nudler og erstat dem med strimlede eller revne grøntsager. Gulerødder, sqush, blomkål og spidskål er gode erstaninger.

Du sparer dig selv for stivelse og kalorier, og vinder kostfibre, vitaminer og mineraler.

5. Prop bønner i din dessert

Tørrede bønner er spækket med proteiner og kostfibre, og er gode i salater, gryderetter og supper. Men vidste du, at du også kan bruge dem i desserter?

På nettet kan du finde masser af lækre opskrifter, for eksempel brownies eller chokolademousse med sorte bønner.

6. Vælg græsk

Vil du spare kalorier, så drop olie, mayo, smør og fløde, og erstat det med græsk yoghurt med to procent fedt. Yogurt er en glimrende erstatning i langt de fleste tilfælde, og som bonus får du kalcium og protein.