Sådan holder du underlivet i balance

Både valg af undertøj og rens kan have afgørende betydning for dit underliv. Vi guider til de tips, som gør det lettere at holde sig frisk på farten

© Unsplash.com

Ligner du flertallet, byder din hverdag formentligt også på et hektisk skema, hvor både arbejde, studieliv, tid til træning og hygge med venner og familie skal gå op i en højere enhed. Det betyder travle dage, hvor man gerne vil føle sig godt tilpas i egen krop, uanset om man er til yoga eller skal mødes med vennerne efter arbejde. Men er underlivet er ude af balance, kan det også påvirke hverdagen, og derfor guider vi nu i samarbejde med Libresse til de råd og hjælpemidler, som gør det lettere at holde sig frisk på farten.

Vask på den rigtige måde

Du må heller aldrig vaske dig inde i skeden, men kun udenom, fordi det kan fjerne de sunde bakterier og skabe ubalance i dine pH-værdier, sådan at de dårlige bakterier vokser frem. Vasker du forkert eller med for skrappe produkter, kan der opstå en ond cirkel, fordi den normale balance forstyrres, hvilket kan betyde mere udflåd og lugtgener til følge.

Frisk på farten

Opstår behovet for at vaske dig i løbet af dagen, kan det være lidt besværligt at skulle bakse med vand og intimsæbe, og her kan det være rart med et parintimservietteri tasken. De kan nemt bruges, når behovet for øjeblikkelig opfriskning opstår og er ligesom intimsæben milde nok til den sarte hud.

Et sundt underliv starter med den rette rens

Ingens underliv er ens, men en ting er sikkert: Det er helt normalt at have udflåd. Udflåd er med til at holde slimhinderne sunde og at opretholde den korrekte pH-værdi. Men når udflåd blandes med sved eller menstruationsblod i løbet af dagen, kan det være rart at vaske sig, fordi det forhindrer bakterierne i at udvikle sig og give lugtgener. Ligesom under dine arme er det nemlig ikke sveden – eller i dette tilfælde udflåddet – der giver lugtgenerne. Lugten opstår først, når den kommer i kontakt med bakterier, og derfor er det rart at kende de produkter, som renser de dårlige bakterier væk. Inden du rækker ud efter den skummende håndsæbe, så husk, at du ikke må vaske med skrappe produkter, som ændrer skedens pH-værdi. Det kan give kløe og tørhed, og du bør i stedet bruge en intimvask som Libresses V-care intimvask, der er udviklet til den følsomme hud.

Føl dig godt tilpas hele dagen lang med hjælp fra [Libresses produkter](https://www.libresse.dk/produkter/trusseindlaeg/ {"target":"_blank","rel":"nofollow"}), som er udviklet med hensyn til den følsomme hud.

Føl dig godt tilpas hele dagen lang med hjælp fra [Libresses produkter](https://www.libresse.dk/produkter/trusseindlaeg/ {"target":"_blank","rel":"nofollow"}), som er udviklet med hensyn til den følsomme hud.

Vælg det rette undertøj

Vil du afhjælpe lugtgener, har dit valg af undertøj også afgørende betydning. Du bør gå efter bomuldsundertøj, særligt når du træner eller har menstruation. Ren bomuld er det mest åndbare materiale, hvilket gør det lettere at undgå øget fugt og varme, som fremmer de bakterier, der giver lugt.

Nemt hjælpemiddel

På dage, hvor du har meget udflåd, eller i slutningen eller starten af din menstruation, kan det være rart med lidt ekstra hjælp i form af et trusseindlæg, som absorberer fugt og lader huden ånde. Et trusseindlæg kan ligeledes være en praktisk løsning hos den nybagte mor, da ens cyklus kan være uregelmæssig i lang tid efter fødslen, hvilket kan give perioder med pletblødning. Libresses V-care trusseindlæg hjælper den naturlige luftcirkulation i underlivet og gør det vanskeligere for de lugtfremmende bakterier at trives. Desuden har de en quick dry-funktion, hvilket er en teknologi, der indkapsler fugt, sådan at det føles tørt og friskt hele dagen. Især på lange dage kan det være rart med et trusseindlæg, som nemt kan komme med i tasken, fordi hvert indlæg er pakket individuelt ind og kan være i selv den mindste taske.