9 sunde vaner, du roligt kan droppe

1. Du børster tænder i fem minutter

To gange fem minutters tandbørstning om dagen er alt for meget for langt de flestes tænder. Du risikerer at skade tandkødet og slide for meget på emaljen med din ihærdighed.

Faktisk vil det være bedre at give tænderne to minutters opmærksom tandbørstning og én grundig omgang med tandtråden i alle mellemrummene én gang om dagen. Kariesbakterierne stortrives i den plak, der dannes på tændernes overflade, og det er vigtigt at få den helt fjernet. Men det er kun nødvendigt én gang i døgnet, fordi plakken er 24 timer om at blive hård.

Så hellere én grundig omgang om dagen end to, hvor du ikke kommer i bund med plakken.

2. Du undgår fedt

Det er fint at spise fedtfattigt, især hvis du vil passe på vægten. Men det er en dårlig idé at forsøge helt at undgå fedt. Du har brug for noget fedt, fordi uden fedt bryder kroppen sammen.

Husk derfor at tilføre din krop de fedtsyrer, der kan gøre noget godt for din krop, som eksempelvis omega-3-fedtsyrerne, hvilket du får fra nødder og fisk. Også umættet fedt, som vi især får fra planterne, har gavnlige effekter på kredsløbet.

Til gengæld bør du spare på indtaget af mættet fedt, fordi denne type fedt øger blodets indhold af usunde kolesterolstoffer. Skær derfor ned på det usunde fedt fra dyr – både det fra kød og det fra mælkeprodukter. Vælg magre varianter af ost, mælk og yoghurt.

3. Du løber omkring en time fire gange om ugen

Måske er du en af dem, der faktisk træner for meget – eller rettere: Træner meget, men for slapt. Mange træner fejlagtigt for længe ad gangen uden at presse sig selv særlig meget. Det er bestemt bedre end slet ikke at lave noget, men det styrker ikke hjertekarsystemet markant, forbrænder ikke voldsomt mange kalorier og løfter ikke din form.

Forsøg i stedte at lave høj-tempo træning, men kun i 30 minutter ad gangen. Eller forsøg dig med intervaltræning, hvor du yder dit maksimale i ret kort tid, slapper lidt af og giver den gas igen. Det er effektiv træning, der ikke sluger ret meget af din tid.

4. Du forsøger altid at undgå støv og bakterier

Dette tip er til dig, der lider af rengøringsvanvid eller bor sammen med en, der er mere end almindeligt begejstret for at gøre rent. I princippet er det fint at undgå alt for mange bakterier og støv, som er et godt sted at være for bakterier, virusser og forskellige svampesporer og er allergifremkaldende. Men flere undersøgelser har på den anden side peget på, at lidt skidt er godt for os.

Når vi er vant til at være i kontakt med mange forskellige bakterier, udvikler vi nemlig ikke så nemt allergier og astma. Forskerne ved stadig ikke, hvordan bakterierne arbejder på at beskytte os, og du kan desværre heller ikke få at vide, hvor grænsen mellem sund og usund rengøring går.

Men hold bare rengøring og vask på et fornuftigt niveau – uden at gå amok med kost og spand.

5. Du går til tandlægen to gange om året

Bare rolig, du mister ikke tænderne som 70- eller 80-årig, hvis du misser et af de halvårlige besøg i tandlægestolen. Passer du godt på dine tænder, og har du ikke fået konstateret paradentose, kan du sagtens nøjes med at gå til tandlæge én gang om året eller hver niende måned, som andre vælger at gøre.

I en ny stor amerikansk undersøgelse kiggede forskerne på over 5.000 voksne personers tandjournaler. De amerikanske forskere kunne konstatere, at folk, der går til tandlæge én gang om året, ikke taber flere tænder end dem, der tjekkes hvert halve år.

6. Du strækker ud efter træningen for at undgå ømme muskler

Du kan godt droppe strækøvelserne, hvis du laver dem for at undgå, at musklerne gør ondt i morgen eller i overmorgen. Når du træner eller bare bruger dine muskler mere, end de er vant til, bliver de så hårdt belastet, at mikroskopiske muskelfibre rives over. Kroppen sætter en betændelsestilstand i gang for at reparere og beskytte musklerne, og det er det, du kan mærke en dag eller to efter.

Men selv den grundigste udstrækning efter aktiviteten kan ikke gøre noget som helst ved betændelsestilstanden. Laver du dagligt strækøvelser, arbejder du til gengæld med din smidighed. Og er du smidig, kan du undgå nogle af de skader, som skyldes manglende bevægelighed.

Ny forskning viser også, at smidige muskler giver smidige blodårer, og det er en god beskytter mod hjertekarsygdomme. Så stræk endelig ud, men gør det meget oftere og med det rigtige formål.

7. Du laver mavebøjninger for at få en fladere mave

Det er nærliggende at tro, at man træner fedtet væk fra de muskler, man bruger. Men sådan er det desværre ikke. Du træner mavemusklerne, når du laver mavebøjninger, men fedtet, der skjuler dine musker, forsvinder ikke på den måde.

Hvis du vil af med topmaven, skal du have din fedtprocent ned. Du skal derfor i gang med at træne kroppens største muskler – dem, der sidder på baller og lår – for de forbrænder mange kalorier. Løb og styrketræning med tunge vægte er derfor godt til dig, der vil have gang i baller og lår og også tabe nogle kilo.

8. Du laver kun mad af helt friske råvarer

Du kan godt spare dig turen til grønthandleren hver dag for at få det sundeste grønt og frugt. Frosne grønsager, bær og frugter indeholder lige så mange vitaminer og mineraler. Nogle gange endda flere end frisk grønt og frugt, der måske ikke er så friske mere, fordi rejsen hen til butikken har været lang.

Eksempelvis viser en undersøgelse fra analyseinstitutionen Eurofins, at der kan være 12 gange så meget C-vitamin i grønne, frosne bønner som i de friske.

En enkelt undtagelse har forskere dog fundet: Broccoli – fordi de bliver blancheret før frysning, og det går ud over broccoliens indhold af stoffet sulforafan, som man mener, kan forebygge kræft og type 2-diabetes.

9. Du spiser fed fisk hver eneste dag

Du er på rette vej, for fisk er supersundt – blandt andet fordi du får masser af D-vitamin og omega- 3-fedtsyrer, som det kan være svært at få fra andre kilder.

Men mere end 200-300 gram fed fisk om ugen kan være problematisk, fordi fede rovfisk desværre kan gemme på giftstoffer som kviksølv og dioxin.

Er du helt vild med fisk, så husk også at købe magre fisk som eksempelvis rødspætte, skrubbe, kuller og torsk. Vælg også tit opdrættede laks og ørred. I bassiner opsamler laks og ørred ikke så mange giftstoffer som deres artsfæller, der lever i verdenshavene. Det skyldes, at bassinfisk sjældent æder mindre fisk og derfor ikke viderfører de små fisks giftstoffer.