
Det skal du have på, når du løber om efteråret
Kender du også det, at du kommer til at tage alt for meget tøj på, når du skal ud at løbe, og ender med at løbe med din trøje om livet? Vi guider dig her
AfEfteråret har meldt sin ankomst, vinden begynder at bide lidt i kinderne, og det bliver hurtigere mørkt – men der er heldigvis stadig flere solrige dage i efteråret, og de kan stadig nydes med udendørstræning.
‘Der findes ikke dårligt vejr, kun forkerte klæder’, og mon ikke det også gælder her – men hvad er så rigtig eller forkert påklædning?
De fleste af os tjekker typisk lige vejrudsigten, eller stikker armen ud af vinduet, inden vi beslutter os for, hvad vi skal have på under vores udendørsaktivitet, men hvor ofte har du egentlig haft for lidt tøj på under dit løb? Formentlig ikke så ofte.
Psst ... Se her, hvor sund du bliver af at gå en tur
Hvor tit har du en bluse eller jakke hængende om livet, når du kom hjem efter din løbetur? Garanteret ret tit. De fleste af os har det med at tage alt for meget på, når vi skal afsted.
DERFOR SKAL DET VÆRE SVEDTRANSPORTERENDE
Når du træner og kropstemperaturen stiger, så forsøger kroppen at køle dig ned og det sker ved, at kroppen starter transporten af vand ud på ydersiden af huden. Altså med normalt sprog: du begynder at svede. Når sveden fordamper, afkøles huden.
Hvis dit træningstøj ikke er svedtransporterende og åndbart, vil kroppens naturlige fordampningskøling – sved – blive bremset, og du kan nemt få en fornemmelse af at føle dig overophedet.
Sørg for at dit udendørstræningsoutfit er svedtransporterende. Når tøjet er åndbart og lader sveden fordampe, undgår du at alt sveden absorberes og forbliver i tøjet, hvilket vil nedkøle kroppen for hurtigt. Husk at undgå bomuld.
Et godt tip er, at Mads Nørgaard og Saysky har lavet et samarbejde, hvor der er tænkt både på features og design.