Sådan kommer du i gang med træningen

Skal 2017 blive året, hvor du kommer rigtig i gang med træningen? Vi giver dig 5 tips til at sikre en god og aktiv start på det nye år

© Beymen Spring 2015

Nu er julen ovre, og det nye år er begyndt. Måske vil du gerne i gang med træningen, men har svært ved at finde motivationen?

Vi har samlet fem gode tips, der vil hjælpe dig til en god og aktiv start på 2017.

1. Når du er lige ved at give op på træningen, så fokusér på, hvor godt det hele føles, når det er overstået.

2. Hæng et skema op et sted, hvor du ofte ser det, eksempelvis på køleskabet, hvor du kan sætte et (motiverende!) kryds, hver gang du har trænet.

3. Beslut dig for, at du får en selvbestemt gave efter seks uger, hvis du har gennemført hele dit træningsprogram.

4. Lav en aftale med en veninde om, at I træner sammen – så er det nemmere at komme af sted og træningen er sjovere.

5. Planlæg din træning. Brug en kalender, så du er sikker på, at du får tid til at træne – og husk at prioritere træningen.