Træner du i det rigtige undertøj?
Træner du i g-streng eller blondeundertøj? Så skal du stoppe med det – lige nu! Få indblik i de hygiejniske konsekvenser her
Hvornår købte du sidst trusser, der var velegnede til at træne i? Aldrig? Det er du ikke ene om, men der er en rigtig god grund til investere i nogle træningstrusser.
Når du træner og sveder, er det afgørende, at dit undertøj er åndbart og, at du bruger en bh i den rigtige størrelse.
Hvis du derimod vælger silke- eller blondeundertøj, kan fugten blive fanget, og det øger risikoen for infektion. Gå i stedet efter et par trusser, der er lavet af lycra eller bomuld.