Træningsvideo: Sådan får du faste balder

Hvis du ikke allerede er en flittig squatter, er det nu tid til at gå all in på baldetræning. Se hvordan, i videoen her

Sommertid er lig med bikini og shortstid – og hvem vil ikke gerne kunne vise et sæt perfekte formede balder frem på stranden eller under de stramme sommershorts?

Her på Costume har vi i samarbejde med personlig træner, Joanna Jørgensen, givet dig de bedste øvelser til en stærk og sommerklar krop. Du kan for eksempel se med i vidoen her, hvor Joanna guider dig til en flad mave og smuk holdning – hvem vil ikke gerne have dét?

I dag har vi fundet en anden træningsvideo-klassiker frem fra gemmerne og viser dig, hvordan du får faste, velformede balder. Joanna Jørgensen guider dig hele vejen i videoen herunder, men før du går igang, så læs med her, hvor vi præsenterer dig for øvelserne, så du har helt styr på teknikken, inden du går i gang.

Sådan laver du øvelserne

Hip thrusters (også kaldet glute bridge) er en øvelse med fokus på balder. Læg dig på ryggen, og bøj benene. Placér nu fødderne i skulderbredde foran kroppen, og pres via hælene hoften op. Spænd i balderne, og hold i 1-2 sekunder, og sænk derefter.

One leg hip thrusters: Samme fokus som før, dog er benet her strukket hele tiden, så belastningen er lidt hårdere.