8 gode grunde til at drikke vand med citron

Citron kan bruges i mere end citronkage – og faktisk mener nogle, at den syrlige ingrediens er en rigtig sundhedsbooster. Drik vand med citron, og boost dit immunforsvar, få en pænere hud og kickstart din forbrænding.

Vand med citron har mange sunde fordele

Kender du de mange sundhedsfordele ved at drikke vand med citron?

© CC0 License

Vand med citron

Sunde, simple tips, der er overskuelige i hverdagen, er de allerbedste – og vand med citron er et, du skal kende.

Citroner er tætpakkede med antioxidanter og vitaminer og bør derfor indgå i din kost. Citron kan bruges i mere end søde sager som citronkage, citronmuffins og citronsorbet – den sunde saft gør nemlig underværker i et glas vand.

Så hvis du ønsker at give din sundhed et ekstra boost, kan du gøre klogt i at udskifte morgenkaffen med en kop kogt vand med citronsaft – og måske et enkelt ingefærshot.

Vi har samlet otte sunde fordele ved at starte dagen med et glas vand med citron. Vær dog opmærksom på, at sundhedsfordelene ved at drikke vand med citron ikke er videnskabeligt bevist – men kan du genkende dig selv i nogle af nedenstående problemer, kan du altid prøve det af.

Skal vand med citron drikkes koldt eller varmt?

Når du vågner om morgenen, kan et glas koldt vand virke stressende for kroppen efter en nats hvile. Ved at indtage saften fra citron i et glas kogt vand, kan din krop bruge alt energien på at arbejde med de sunde næringsstoffer fra citronen – i stedet for at bruge den på at varme vandet op.

Det anbefales derfor at drikke kogt vand, som du lader køle ned til drikkevenlig temperatur og derefter putter citron i, i stedet for iskoldt vand fra hanen, hvis du vil have alle de potentielle sundhedsfordele ud af dit citronvand.

1. Citronvand kan udskille affaldsstoffer

Kan du mærke, at din krop trænger til en udrensning? Et glas citronvand om morgenen kan måske hjælpe din krop med at udskille affaldsstoffer og rense sig selv.

Nogle mener nemlig, at citronen styrker din lever og dine nyrer, idet citroner er propfyldt med antioxidanter, som forbedrer din nyre- og leverfunktion – og ifølge ayurvedisk filosofi kan citronvand ligefrem hjælpe med at udskille affaldsstoffer, inden de sætter sig fast og bliver et problem fremover.

Kilde: Ilovebeauty.dk

2. Få pænere hud med citronvand

Flere mener, at vand med citron kan give dig en pænere hud med færre urenheder – blandt andet fordi citron indeholder vitamin C, der er kendt for at forbedre kollagenstrukturen, give en fastere hud med mere elasticitet og en mere jævn hudtone.

3. Styrk immunforsvaret med vand med citron

Citroner er rige på C-vitamin (cirka 30-40 mg per citron), der er essentielt for et sundt og stærkt immunforsvar – og C-vitamin er faktisk også med til at beskytte kroppen imod blandt andet virus og bakterier.

En halv deciliter citronsaft er nok til at dækker dit daglige behov for C-vitamin – og det er endnu en god grund til at drikke vand med citron.

Kilde: Netdoktor.dk

4. Vand med citron forbedrer fordøjelsen

Har du problemer med din fordøjelse, og føler du dig ofte oppustet? Din fordøjelse kan blive forbedret ved at drikke vand med citron – særligt hvis du har spist fed mad. Syre som den, der er i citroner, er nemlig med til at nedbryde mad, og citronvand kan derfor være særdeles anvendelig som supplement til den naturlige syre, der er i din mavesæk.

5. Boost forbrændingen med citronvand

Citronsaftens indhold af C-vitamin booster din forbrænding og nedbrydningen af mad. Nogle mener derfor, at vand med citron kan være en vigtig medspiller i et vægttab.

6. Vand med citron stabiliserer blodsukkeret

Syren og pektinen i en citron kan hjælpe med at stabilisere dit blodsukker og modvirker, at du får trang til søde sager sidst på dagen.

7. Vand med citron afbalancerer

Citroner hjælper din krop med at regulere din syre-/base-balance, der bidrage til at opretholde din sundhed. Citroner har nemlig en basedannende virkning på trods af deres sure smag.

8. Citron giver frisk ånde

Et glas vand med citronsaft om morgenen er god for din mundhygiejne og giver dig frisk ånde. Det skyldes, at sure frugter som blandt andet citroner, men også appelsiner, æbler og pærer, da frugternes syrlighed svækker bakteriernes nedbrydning af protein i mundet, hvilket ellers er det, der kan give dårlig ånde.

Kilde: Netdoktor.dk