Fødevarer du kan komme i dit hår
© Vogue Italy

9 fødevarer, du kan komme i dit hår

Der findes op til flere fødevarer, som også er rene mirakelmidler for dine lokker. Du har højst sandsynligt en budgetvenlig hårkur i køleskabet

11. november 2016 af Amalie Caroline Møller Bonde

Mange fødevarer kan mere end blot at smage godt. Eksempelvis kan de gøre underværker for dine lokker. 

Nogle af listens ni punkter har du formentlig hørt om før, mens andre nok vil komme bag på dig.

Voilà, din næste hårkur er serveret:

1. Avocado

Drømmer du om glansfuldt hår, kan avocado være vejen frem. Tag en most avocado, og fordel den i længderne. Lad det virke i 20 minutter, skyld avocadomosen ud, og brug shampoo og balsam, som du normalt ville gøre.

2. Kokosolie 

Hårolie plejer at være midlet mod spaltede og tørre spidser, og her er mange penge at spare ved at bruge kokosolie i stedet. Fordel kokosolien i spidserne, men vær opmærksom på, at du skal bruge meget lidt – en halv lillefingernegl er rigeligt. 

3. Majsstivelse

Hvis du er løbet tør for tørshampoo, kan du bruge majsstivelse som erstatning. Drys det i hovedbunden, hvor håret er fedtet. Lad det sidde lidt, og ryst så håret, så det ikke drysser.

4. Olivenolie 

Olivenolie både fugter og styrker dit hår. Hvis du har meget tørt hår, kan du sove med olien i håret og lade det sive godt ind natten over.

5. Hårkur 

Du kan også blande olivenolien med honning (blandingsforhold 1:1) og lave din helt egen hårkur. 

6. Mayonnaise 

Hvis du gerne vil have silkeblødt hår, er det mayonnaisen, du skal have fat i. Massér det ind i håret, og lad sidde i 20 minutter, før du skyller. 

7. Yoghurt 

Vil du derimod gerne have dine lokker til at gro, kan du med fordel bruge yoghurt i din hovedbund, hvor mælkesyren vil trænge ind og få det til at vokse hurtigere. Det lyder måske knap så lækkert, men hvad gør man ikke i kampen for de lange lokker? Lad yoghurten sidde i håret i 15 minutter, og vask det derefter grundigt ud.

8. Ketchup 

Selvom det virker meget mærkeligt at putte ketchup i håret, er det faktisk ikke helt dumt. Ketchup hjælper med at fremhæve en lys hårfarve, og kan desuden være behjælpeligt for ikke naturlige blondiner, hvis lokker har fået for meget klor og som følge et grønligt skær. 

Lad ketchuppen sidde i håret i 20 minutter og vask derefter håret med shampoo og balsam.

9. Te

Har du derimod mørkt hår, kan du komme lokkerne i din Earl Grey-te og derefter vaske det for at styrke den mørke farve. Dette trick er særligt effektivt for farvet hår. 

Måske er du interesseret i ...

Vores favoritter fra JANE KØNIG

1 plisse ybbrvgxeqebyhuycmww za
3 love tag ring xq806nokqzfixr3p5vj9og
2 love link 5ri4fqzag4ulyi86dzdxta
6 love letters qwbnplkemrltol82c6vp2w
5 koral hjerte hqm7uf5o tsmmwq1yo cjw
4 chunky hoop 9orvigsoeiq0vjb0o7hqug

Seneste