Fedtet hår? Her er alternativet til skadelig tørshampoo
© Anna stokland / Joseph SS17

Her er alternativet til tørshampoo

Se det milde alternativ til den populære, men skrappe tørshampoo, som giver samme smukke resultat – helt uden at skade hovedbunden

20. februar 2017 af Marie Alkestrup

Med tørshampooens indtog fik alverdens kvinder pludseligt flere gode hårdage, fordi fedtet hår nu kunne reddes ved hjælp af det pudrede produkt. 

Men – og der er desværre et stort men, når det gælder brugen af tørshampoo – produktet kan være skadeligt for din hovedbund. Især hvis du ikke får renset håret ordenligt, således at hovedbunden er dækket med et tykt lag tørshampoo, som ikke lader hovedbunden ånde, hvilket kan give skæl og irriteret hud. Det giver heller ikke dine hårrødder gode betingelser for at gro ordentligt, og kan i værste tilfælde resultere i tyndere hår.

Derfor handler det om at være lidt nænsom med brugen af tørshampoo og måske begynde at tænke over nogle mildere alternativer til det effektive, men ret skrappe produkt. Her kommer det japanske skønhedsmærke Mirai Clinical ind i billedet.

Mirai Clinical har lanceret nogle bomuldsklude, der blandt indeholder ekstrakt fra sharonfrugten. Sharonfrugt er kendt for sit høje indhold af antioxidanter og var derfor en meget populær frugt blandt japanske geishaer, der gennem flere årtier brugte frugten til forskellige skønhedsritualer.

Nu er brugen af sharonfrugt igen blevet aktuel, fordi Mirai Clinicals bomuldsklude, kaldet Deodorizing hair brush liners, kan afhælpe dit fedtede hår med samme effekt som en tørshampoo. 

Alt, du skal gøre er at lægge kluden over din børste, presse børstehårene igennem stoffet, så den sidder fast på børsten og derefter rede håret som normalt. Kluden fjerner både olie, skidt og ophobet produkt og vil samtidig gøre det meget nemmere at holde hårbørsten ren.

Se, hvordan kludene virker i videoen nedenfor, og overvej, om du snart skal give håret en pause fra tørshampooen. Kludene kan blandt andet købes på Amazon.co.uk for cirka 44 kroner. 

Måske er du interesseret i ...

Seneste