© Vogue

5 fejl med ansigtsrens, du sikkert laver

Har du styr på, hvordan du vasker ansigtet? Få smuk hud, når vi guider til 5 fejl, du formentlig begår med din ansigtsrens

21. juli 2016 af Amira Høg Daimar

Ansigtsvask virker måske ligetil og mindre vigtigt end resten af din hudpleje-rutine, men hvis du ikke sørger for at rense dit ansigt korrekt, går det ud over dine øvrige anstrengelser.

Derfor har vi lavet en tjekliste over de mest almindelige fejl indenfor ansigtvask.

1. Du arbejder ikke med din hudtype

Bruger du en rens, der forstyrrer din huds pH-balance, kan det resultere i problemer som afskalning, akne og knopper. Sørg derfor for at vælge en formel, der arbejder med din hudtype.

Hvis du har kombineret eller fedtet hud, skal du bruge en gelbaseret formel. Og hvis din hud er meget fedtet, bør du gå efter en let skum. Et godt bud er Clinique Anti-blemish solutions cleansing foam.

Hvis du derimod har tør hud, så gå efter en cremet lotion, mousse eller rensemælk, som blødgør og fugter din hud, og samtidig opretholder dens vandbalance. Prøv for eksempel Clarins Cleansing milk

2. Du bruger produktet forkert

Husk, at forskellige ansigtsrens kræver forskellige metoder, så tjek, at du bruger produktet korrekt.

Gel og skum skal tilføres våd hud, og ofte have lov at sidde i mere end et minut, før produktet vaskes væk.

En cremet lotion bør anvendes på helt tør hud, ligesom en fugtighedscreme. Massér det ind i huden i et minut eller to for at nedbryde olie og snavs i huden. Bagefter skal du putte en lille smule vand på fingerspidserne og blande med produktet med cirkulære bevægelser, for at rense i dybden.

3. Du bruger en vaskeklud

Stik modsat manges opfattelse, er vaskeklude ikke altid den mest effektive måde at fjerne din makeup.

En fugtig vaskeklud danner grobund for bakterier, som kan være barske for din hud. Hvis du absolut vil bruge en vaskeklud, skal du derfor gå efter en version i bomuld eller vaskeklude til babyer, og sørge for at vaske den hver dag.

4. Vandet er for varmt

Selv om det føles rart at vaske dit ansigt med varmt vand, kan det have en negativ effekt på din huds naturlige olier, og lede til tør hud og følgelig overdreven talgproduktion. 

Tænd derfor både den varme og den kolde hane, og vask med lunkent vand.

5. Du bruger renseservietter

Det kan være meget bekvemt at erstatte ansigtsvask med engangsklude, men det er knap så effektivt. I stedet for at fjerne snavs, sørger renseservietter blot for at tvære den gamle makeup rundt i dit ansigt. 

Måske er du interesseret i ...

Seneste