Hudplejetip: Spis dig til bedre hud uden urenheder og akne
© Vogue Italia

6 frugter, der giver bedre hud

Spis dig til en pænere og sundere hud – læs, hvordan disse 6 frugter gør underværker for din hud

23. september 2016 af Diana Bjerregaard Kristensen

Det er de færreste, der fra naturens side har en helt perfekt hud, og mange døjer også med urenheder. Derfor er vi villige til at afprøve diverse hudprodukter i håbet om en pænere hud.

Men cremer og renseprodukter er ikke den eneste vej frem – du kan også spise dig til en flot hud med følgende seks frugter. 

1. Æbler

Et æble om dagen kan være med til at holde urenhederne på afstand. Vandindholdet hjælper med at fugte din hud, og frugten indeholder kollagen, der lysner din hud.

Tip: Hvis du moser et æble, blander det med fløde og putter det på dit ansigt som en maske i 20 minutter, vil kombinationen hjælpe med at fjerne urenheder og solskader.  

2. Blåbær

Blåbær er blandt de sundeste madvarer, da de er rige på vitamin C og K. Blåbærrene hjælper mod ældning af huden og indeholder salicylicsyre, som fjerner døde hudceller, mindsker porer og bekæmper bakterier, der forårsager akne. 

Tip: Mos et par blåbær sammen med citronsaft og en teske med honning, og put så blandingen på de berørte områder i cirka 20 minutter. Rens bagefter med lunkent vand.  

3. Græskar

Græskar er en gave til din hud, da det indeholder en masse vitaminer – både vitamin B og C, kalium og zink, hvor sidstnævnte bekæmper akne. Frugten indeholder også niacin, der øger blodcirkulationen.   

© Allure Russia

4. Jordbær

Jordbær indeholder vitamin C, der både booster dit immunforsvar og holder din hud ung. Jordbær er også med til at lysne dine aknear.

Tip: Mos nogle jordbær og tilføj brun farin. Gnid blandingen på din hud, og det vil fungere som en eksfoliering, der fjerner døde hudceller og renser dine porer i dybden. 

5. Bananer

Bananer giver fugt til din hud og de vitaminer og mineraler, der hjælper din hud til at få en naturlig glød. De indeholder også antioxidanter, der kan være med til at fjerne døde hudceller. 

6. Avocado

Avocado er endnu en frugt, der er god for din hud, da den indeholder både vitamin B5, B6, C, E og K. 

Tip: Blend en avocado med mælk og honning, og drik det – det vil helbrede dine urenheder indefra. 

Måske er du interesseret i ...

Seneste