urenheder - få ren hud med A-vitamin og denne metode
© Wenn.com

Denne rutine reducerer akne på under 2 minutter

Det kan være svært at finde produkter, der effektivt behandler urenhederne uden at være for skrap ved huden. Vi har løsningen, og den er meget simplere end først antaget

9. august 2017 af Marie Alkestrup

Er du også indehaver af en kombineret hud, betyder det, at ansigtshuden er tør og sensitiv på nogle områder og olieret og uren ved andre. Typisk døjer de fleste kvinder med urenheder omkring hagen, men kan have tør hud ved kinderne. Den kombination gør det svært at finde en behandling, fordi indeholder cremen bare lidt for mange aktive ingredienser, kan man risikere at huden blusser op og bliver irriteret. Men heldigvis er løsningen inden for rækkevide med denne nye og effektive metode.

Psst ... Her er 5 tricks, der giver dig en bedre søvn

Den effektive A-vitamin

A-vitamin og retinol er meget aktive ingredienser, der blandt andet nedsætter overproduktionen af fedtstof i huden og behandler og forebygger akne og uren hud. Desværre kan de også være meget skrappe for den sensitive hud. Har din hud også reageret negativt på mødet med sådanne produkter i cremeform, er løsningen at bruge dem som en maske, du vasker af igen.

Løsningen

Bruger du din A-vitamin som en maske, der vaskes af igen, får du de rensende og talgregulerende effekter fra A-vitamin, men fordi produktet ikke sidder så længe på huden, vil den sarte hud ikke irriteres.

Et forskningsstudie udgivet på den amerikanske hjemmeside Ncbi viser, at en testgruppe havde store fordele af at have en creme med A-vitamin siddende på huden i alt fra 30 sekunder til fem minutter. Forsøget skete over 12 uger, og nogle af de forsøgspersoner, der havde størst succes, havde cremen siddende på huden hver aften i tre minutter, og oplevede næsten 70 procent reducering af deres urenheder og akne.

Ovenstående forsøg blev udført med receptpligtig creme, men vil du selv prøve metoden, kan du forsøge dig med cremer indeholdende retinol og A-vitamin, og lade dem sidde hver aften i højest fem minutter. Da A-vitamin og retinol som sagt er meget aktive ingredienser, er det bedst at starte med at bruge produktet hver anden eller tredje aften i to uger, og derefter bør huden være tilvænnet, så de kan bruges hver aften.

Måske er du interesseret i ...

Seneste