Lær at bruge dine vådservietter korrekt – og undgå urenheder
© Vogue

Derfor har du brugt dine vådservietter helt forkert

Selvom de er kendt for at være superlette at bruge, er der en meget forkert måde at bruge vådservietter på, som faktisk kan give uren hud

7. september 2016 af Marie Alkestrup

Hvem elsker ikke vådservietter – især på festival eller efter en våd aften i byen, hvor man ikke orker den helt store renserutine.

Og vådservietter er da også både praktiske at have med i tasken, superhurtige at bruge og ganske nemme at håndtere – troede vi.

Du har garanteret, lige som os, brugt din vådservietter på følgende måde: Du starter i panden, og kører derefter servietten lodret nedover hele ansigtet.

Men denne metode er faktisk helt forkert, fordi din pande, som er en del af T-zonen, er det sted sammen med næsen og hagen, hvor din hud er mest fedtet og bærer af flest akneskabende bakterier. 

Ved først at køre din vådserviet ned over T-zonen, og derefter hen over de øvrige dele af dit ansigt, spreder du altså de bakterier, som er grobund for flere urenheder.

Sådan skal du gøre:

Inden du tænker, at du er færdig med vådservietter, så husk, at de er udmærkede at bruge, så længe, du lærer at bruge dem korrekt. I stedet for at køre dem lodret nedover dit ansigt, skal du derimod starte med at bruge dem i udkanten af dit ansigt.

Så start med at køre servietten langs hårgrænsen, halsen og kinderne, og arbejd dig derefter ind i mod midten af ansigtet.

Måske er du interesseret i ...

Seneste