Hvor blev janteloven af?

Nu er tiderne vendt, og janteloven har rykket sig, særligt efter de sociale medier blev integreret i vores hverdag. Nu leger alle paparazzi. Det er helt i orden at være selvfed på selfier, og i det hele taget have det lidt max over sig selv, og pille sig uhæmmet i navlen i fuld offentlighed, digitalt. Pral er simpelthen på mode – noget, man blev korsfæstet for, da jeg var teenager.

Da der er penge i nettrafik, understøtter de sociale medier al form for selvfedisme: Se, jeg laver mad, se min flotte kæreste, se hvor lykkelig jeg er HELE tiden, se mig når jeg træner, se mit træningstøj, se mig svede på “den lækre måde”, se mine flotte børn, se mine mærkesko, se min designer-latte, se min indavlede hund, min luksusferie, min palæo-salat, min helse-juice, se mig i bikini (det tør man nemlig godt, efter de magiske “filtre” kom på banen), se mig sige godnat, se mig-mig-mig-mig-mig.

Beskedenhed virker ganske enkelt ikke på Instagram, og en kedelig update drukner på Facebook-væggen, så hvis du vil ses eller – guderne forbyde det – har noget vigtigt på hjerte, skal du virkelig råbe højt.

Forleden var jeg ude at spise. På restauranten blev der taget billeder af mad og drinks i et væk, for alt skulle dokumenteres. Der var konstant en skærm imellem menneskerne, det var tydeligvis vigtigere at være tilstede digitalt end blot at være tilstede fysisk og mentalt her og nu. Er det virkelig, som de unge siger, “billede, eller det skete ikke” – at virkeligheden først bliver rigtig virkelig, når den er dokumenteret og delt?

Før i tiden var man altså undertrykt af tvangs-beskedenhed og blev nærmest slagtet, hvis man var dygtig til noget eller havde en interesse. Man skulle i hvert fald undertrykkes, for tænk, hvis man kom til at føle sig fin eller aspirerede efter et andet, bedre liv. Dem, der “ikke turde” led af lavt selvværd, men skjulte det bag bagtaleriets giftige våben. Dem, der ikke havde lavt selvværd i forvejen skulle nok få det, og sådan kørte det i ring. Nu er det omvendt. Til en grad, at folk bliver deprimerede, angste og stressede over at skulle leve op til deres egen perfekte væg på Facebook.

Jeg er jeg vild med, at det er ok at fylde, råbe højt og prale lidt af sin hverdag. “Se mine nye vilde negle med pudderfarvede similisten” ... Det er da en fest. Alle har deres eget problemfri realityshow, et digitalt dukkehus, et showroom, der spejler folks idè om det perfekte liv. Digital pral dræbte janteloven. Jeg glæder mig dog til, at den digitale honeymoon-forelskelse er ovre, og vi finder mere balancerede forhold mellem personlig branding og virkelighed. Men måske er jeg bare vokset op uden en iPhone i hånden?

Ugens klumme er skrevet af model og grundlægger af Nui Cph, Sara Maria Dyrberg – læs mere om Sara her.