Pretty Woman genskabt
© The Late Late Show // Pretty Woman

Julia Roberts har lige genspillet Pretty Woman – og det er fantastisk

Det smukke outfit, den snobbede butiksassistent og en uforglemmelige replik. Se Julia Roberts genskabe sin karrieres mest ikoniske scene her

6. oktober 2017 af Josefine Klint

Julia Robert er en af Amerikas mest kendte skuespillere, der med sit unikke talent og smittende smil har skabt en fantastisk karriere på det store lærred. 

Roberts har et af Hollywoods mest imponerende porteføljer, der spænder fra Notting Hill til den Oscar-vindende rolle i Erin Brockovich og adaptionen af Eat, Pray, Love. 

Men den film, der gjorde Roberts til et velkendt navn, er den moderne fortolkning af det klassiske Askepot-eventyr: Pretty Woman. 

Selvom Pretty Woman havde premiere for over 27 år siden, er der scener, som stadig har en enorm plads i vores hjerter. Shoppingscenen, hvor Roberts i rollen som den prostituerede Vivian tager sin hævn over den snobbede butiksassistent med den velkendte replik “Stor fejl – kæmpe!” bringer stadig et smil på vores læber.

Under James Cordens talkshow, The Late Late Show, genskabte Roberts, assisteret af Corden, en lang række kendte filmøjeblikke fra sin skuespilkarriere – på blot ti minutter. 

Udover et gensyn med Pretty Woman-scenen, ser vi blandt andet Julia Roberts som Klokkeblomst i filmen Hook, samt en lille reklame for skuespillerindens kommende film, Wonder.

Snyd ikke dig selv for det nye klip, der på humoristisk vis portrætterer alle vores yndlingsscener fra Roberts' karriere. 

Måske er du interesseret i ...

Seneste