© Fars fede juleferie

Sådan får du en glædelig jul

Julen indeholder mange glæder, men også høje forventninger, der kan virke umulige at opfylde. Costumes journalist giver sit bud på, hvordan du tager teten på julen

23. december 2017 af Carla Christine Bruus Aagaard-Strube

Om du er typen, der lægger frugt i blød til gløggen i oktober, eller hende, der køber dine gaver lidt i lukketid 23. december, så står julen – Danmarks største tradition – unægteligt for døren. Og sammen med den også familien og dens potentielle fadæser. Om det er had eller kærlighed, har vi alle sammen et forhold til den. Og hvad skal vi så gøre ved det?

Lillejuleaften foregik det meste af min barndom på Skovridergården hos min onkel i Næstved. Dampen stod om hestene, når vi havde galoperet på de omkringliggende marker og i skoven havde spottet det juletræ, der skulle være vores. Der skulle tre mand til at bære det hjem, og det blev sat i den mindste stue, hvor Chesterfieldsofaernes læderoverflade glinsede i lyset af pejsens ild, det sortlakerede flygel stod afventende, og mahognibaren var fyldt med de søde likørdrikke, som min mormor elskede. Om eftermiddagen blev de høje fløjdøre lukket, og familiens damer pyntede træet, mens min onkel læste højt af eventyret Jul i den gamle skovridergård for os børn. 

Senere blev der dækket op med blondedug på det ti meter lange bord i spisestuen, hvis vinduer vendte mod parken, og vi spiste glaseret skinke med sovs, kartofler og glatte ærter og fik karamelrand til dessert. Ikke ligefrem en julemenu, men nu engang det, vi spiste 23. december, for det var blevet en tradition, og den slags holdt min onkel fast i.

Fornuft og følelse

Når jeg tænker på de aftener, er det så frydefuldt gennemjulet på en måde, jeg tænker, at jeg er heldig at have oplevet. Alligevel er der også en anden realitet ved julen, som jeg har med mig. Den, hvor maven begynder at murre underligt, når de første snakke falder på julen midt i oktober. For når man først er skilsmissebarn, ved man ret hurtigt, at der altid er en forælder, der er taberen, når det gælder fordeling af jul og juledage, altid en, der må gå på kompromis og savne sit barn. 

Jeg tænker, at jeg ikke er den eneste, der kender den følelse i forbindelse med julen, hvor man ville ønske, at man kunne kløve sig i to med lige dele hjerte, hjerne og krop. Og hvis det ikke lige er den følelse, man har med sig, så er der sikkert nogen, der kender den med familiemedlemmet, der altid drikker for meget, kontroverserne, der pludselig bobler mere end sovsen, den brændte and, der får folk til at vrisse, eller andet, der kradser glimmeret af julehyggen.

For det, der er med julen, er, at den som så mange andre ting har en bagside. En bagside, der ikke bare er, at vi stresser rundt, bruger for mange penge og aldrig hygger os helt, som vi skulle, der alt sammen nærmest er en del af julens myte, men i stedet er den, hvor al det nærvær og overskud og al den næstekærlighed og ro, julen skulle være fuld af, bliver lige præcis det modsatte.

Men hvad er det så for en værdi, julen giver os moderne mennesker? 

“Kvinder i dag stiller ofte ekstremt store krav til sig selv. Vi har en stor sult på livet og lyst til at udvide vores horisont, men lige med julen, er det dejligt, at det ikke er noget, der skal opfindes og udfordres, men i stedet er givet af nogle faste rammer og traditioner, der er lige til at gå til,” siger Iben Krog Rasmussen, der er medstifter af Tænketanken Frej og tidligere generationsblogger på Berlingske.dk med bloggen Milennials, hvor hun blandt andet har beskæftiget sig med traditioner og jul.

“Min generation af kvinder er præget af, at alt omkring os buldrer derudad. På arbejdspladserne er der sjældent én dag, der ligner den anden, og vi går aldrig bare til gymnastik – det er løb den ene måned og crossfit den næste. Midt i det liv skaber julen en forudsigelighed, der er rar, og dens mange traditioner giver en kognitiv stabilitet og tryghed. Det bliver en vigtig pause midt i en hektisk hverdag.”

Familie og tradition

Noget af det specielle ved julen er, at den er så relateret til familien. Mere end nogen anden højtid og livsbegivenhed holder vi for det meste julen med vores blodsforbundne familie. Også selvom vi i det daglige er i langt tættere kontakt med vores venner. Da Sociologisk Institut i 2010 lavede Den danske værdiundersøgelse, rangerede familien virkelig højt i forhold til at skabe værdi i vores liv. Så mens vi i vores hverdag ofte er underligt utro i forhold til at se og værne om vores både tætte og mere perifere familierelationer, er det netop dem, der er med til at forankre vores tilhørsforhold i verden.

“Med julen bliver vi tvunget ind i nogle sociale situationer, som vi ikke selv har valgt, og som man måske ikke prioriterer i sin dagligdag. Selv om man måske ikke lige kan overskue det i dagene inden, så kan det godt være, at den onkel, vi ellers aldrig ser, har nogle spændende synspunkter, der kan udvide vores horisont, når man får talt med ham ved julebordet. Der, hvor man tænker, at forskelligheden er for stor, kan være det, der ender med at give vores liv værdi. Derudover husker julen os på at tage hjem og at få talt med vores forældre og søskende, og på den måde gør den, at vi husker vores rødder, og hvor vi kommer fra, hvilket også er med til at give os stabilitet som mennesker,” siger Iben Krog Rasmussen.

Tag teten på julen

Bortset fra at jeg aldrig har holdt jul i udlandet eller alene, er der nærmest ikke den konstellation af juleaftenener, som jeg ikke har prøvet. Jeg har holdt jul med venner, mine forældres venner, med mange og med få, men ofte for at få en form for samvittighedsmæssigt puslespil til at gå op. Den eksibilitet oplever Iben Krog Rasmussen også som vigtig, fordi den er med til at gøre, at man ikke bliver skuffet over juledagene.

“Man skal ikke sætte julen op på en piedestal. Så selvom julens traditioner skal være nogenlunde de samme, så er det godt at give plads til forandringer. De små brud på traditionerne kaster ofte nyt lys over ens familiekonstellationer, og på en måde håber jeg, at alle indimellem vil invitere en ny person og dennes traditioner ind i familien, om det er en ven, kærester eller nye ægtefolk.”

Da jeg selv blev mor og sammen med min mand, der også er skilsmissebarn, stiftede familie, fulgte hurtigt en forventning om, at vi skulle lave en form for sindrigt system, hvor vi holdt jul hos vores forskellige familier på Sjælland og Fyn. Det prøvede vi, men så kunne jeg mærke, at det blev et nej tak herfra. Nej tak til velmenende familiemedlemmer, der gerne ville invitere os hjem på skift – i hvert fald for nu. 

Derfor holder vi jul hjemme hos os selv. Med and, flæskesteg, nøddepostej og medister og de dele af familien, der ikke har forpligtelser med andre dele af deres familier. Nogle år står vi for det hele. Andre år kommer der stegte ænder og sovs fra Ringe, risalamande fra Asnæs og vin fra Østerbro, mens jeg rører rødkål, og min mand laver flæskesteg og medister på grillen. For godt nok har vi hverken prustende heste, pejsestue eller park som i min barndoms jul, men vi har taget teten på vores egen jul. Og det føles umanerligt rart. 

Hvad gør du?


ALT DET, DU IKKE MÅ GÅ GLIP AF 

Måske er du interesseret i ...

Seneste