Interview med blogger Marie Murstad fra Holzweiler
© Instagram / marie_murstad

Instagram-stjerne om styling, flyskræk og sociale mediers negative effekt

Med 47 tusind følgere og som brandmanager for Holzweiler, er Marie Murstad en af Norges helt store influencers – men hun kender også til bagsiden ved Instagrams effekt

30. august 2016 af Karoline Dall

I sidste uge løb Oslo Runway af stablen, og her tog Costumes modeassistent en snak med Marie Murstad, der er kendt ansigt på de sociale medier og brandmanager for det norske mærke Holzweiler.

Snakken gik både på styling, favoritdesignere, flyskræk og hvordan det er at formidle til 47 tusind følgere på Instagram. 

Marie Murstad (th.) sammen med sin businesspartner, designer Maria Skappel Holzweiler 

HVEM ER DINE TRE SKANDINAVISKE YNDLINGSDESIGNERE?

“Der sker så meget i Skandinavien lige nu, og det er så spændende! Holzweiler er selvfølgelig på min liste. Acne – for evigt og altid. Og så er jeg også helt vild med Trine Tuxen, hun laver virkelig smukke smykker.”

KAN DU DELE ET STYLINGTIP?

”Jeg er sådan en nørd på det område, men jeg planlægger altid mine outfits aftenen før. Det sparer mig for så meget besvær om morgenen, og jeg vil altid gerne føle mig tilpas i mit tøj. Den eneste ulempe ved det er, at jeg sjældent tjekker vejrudsigten, og kan derfor ende i en lille kjole på en regnvejrsdag.”

OG ET STYLING DON’T?

“Lad være med at overgøre noget. Og lad være med at tag noget tøj på, som du ikke er komfortabel i – man kan se det så hurtigt på folk, hvis de ikke føler sig tilpas.”

FORTÆL OS NOGET, VI IKKE VED OM MARIE MURSTAD!

“Haha. Jeg har så mange dirty secrets og dårlige vaner, at det er svært at vælge.

Men: Selvom jeg næsten rejser mere, end jeg er hjemme, er jeg virkelig bange for at flyve, og ofte ender flyveturen i gråd. Jeg er så glad for, at jeg har et job, der kræver, at jeg trodser min frygt næsten hver uge, ellers er jeg næsten bange for, at jeg aldrig ville gøre det.

Og derudover har jeg en svaghed for bagværk. Jeg spiser en eller anden form for kage eller bolle hver dag – jeg elsker det!”

HVORDAN ER DET AT FORMIDLE TIL SÅDAN ET STORT NETVÆRK PÅ INSTAGRAM?

”Det er fint, men det er også lidt skummelt. Jeg prøver at være bevidst om det, og deler kun en meget lille del af mit privatliv med mine følgere. Det føles vældig fint at værne om det private, som jeg oplever med min familie og venner, og i stedet dele øjeblikke med et personligt twist til mine følgere.

Samtidig er jeg også opmærksom på, at jeg i en eller anden forstand tager del i det pres, der kan være overfor følgere i at bære det rigtige tøj eller have den rigtige krop, og det er negative del af Instagram.”

Du kan følge Marie på Instagram her og mærket Holzweiler her

Måske er du interesseret i ...

Vores favoritter fra Avène

1 micellar ocz g51lohvtozfdubpbmw
2 ystheal pbm7glwrdq odtixwg biw
3 hydrance u 827yk8iqeqzuuwz9peza
4 mask lr0sig1uerptsxoo1nrkqw
5 thermale k2dtdzjhaxw4tt2hhu7j7w
6 trixera ptsaielrpatwjlujh2dz0w

Seneste