Tv-tilrettelægger Sofie Lange står bag et af 2017’s mest omdiskuterede programmer, Gina Jaqueline – en sugardaters fortælling.
Her fortæller hun om sin vej ind i tv-branchen, tilblivelsen af programmet og det bedste råd, hun nogensinde har fået.
HVORDAN FANDT DU UD AF, AT DU VILLE ARBEJDE MED TV?
“Der var mange ting, jeg havde lyst til at lave efter gymnasiet. Jeg er ikke vokset op i et hjem, hvor det var en selvfølge, at man tog en fornem uddannelse – mine forældre har altid sagt, at det skal være sjovt at gå på arbejde.
Da jeg tog på Askov Højskole hørte jeg om uddannelsen Tv- og Medietilrettelæggelse, som er en del af Danmarks Journalisthøjskole, men ligger i København. På det tidspunkt var det en helt ny uddannelse, og der var endnu ikke kommet en årgang ud på den anden side, så der var ingen garanti for, at det var en god uddannelse. Men jeg tog til åbent hus, søgte og kom ind. Og det viste sig at være det helt rigtige for mig.”
HVORDAN STARTEDE DU I TV-BRANCHEN?
“I løbet af min uddannelse var jeg halvandet år i praktik hos DR Ung. Her fik jeg lov til at starte med at lave et lille projekt til kanalen DR Mama, der eksisterede et lille år. Jeg tror ikke, der var kastet så mange penge efter DR Mama endnu, så alle fik meget ansvar – inklusiv praktikanterne. Der var ikke så mange, som kiggede i den retning, så man fik lov til at arbejde meget selvstændigt og det var let at få sine idéer igennem. De første programmer, jeg lavede, var 5 minutter til virkeligheden. Formatet gik ud på, at man fandt unge mennesker med en spændende historie, fulgte dem igennem en periode og klippede det ned til fem minutter. Det var en virkelig god erfaring og på sin vis et godt ’skoleprojekt’.
På et tidspunkt fandt jeg en så god case, at jeg fik lov til at lave et 40-minutter langt program, der hed ’Perker til piger’. Programmet blev vist én gang, men efterfølgende lagt ned, da de medvirkendes bagland ikke var helt med på det. Da lærte jeg på den barske måde, at man skal have baglandet i orden og ikke må forelske sig for meget i sin historie. Hvis man gør det, ender man nemlig selv med at sidde som den helt store taber. Det er virkelig hårdt at sidde i den situation og det er aldrig det værd.”