Cara Delevingne: “Alle er usikre”

I en ny video opfordrer supermodellen alle kvinder til at være dem selv, og udvise styrke og sårbarhed

© Puma

Tidligere på ugen blev Cara Delevingne offentliggjort som Pumas nye ansigt i kampagnen Do You.

Nu har sportsmærket sluppet en video med supermodellen, der deler en stribe visdomsord, som matcher kampagnens stærke budskab.

“Alle er usikre. Det handler bare om at være ærlig omkring det, og udvise styrke og sårbarhed (…) Det handler om at acceptere dig selv for den, du er og ikke undskylde for det,” siger Cara Delevingne blandt andet i videoen, som du kan se herunder.

Pumas nye kampagne opfordrer kvinder til at være selvsikre, og konceptet er inspireret af Cara Delvingnes famøse veninde Rihanna, der er citeret for at have sagt: “Jeg udfordrer mig selv til at få ting til at fungere. Jeg gør ikke ting for reaktionerne eller for at være kontroversiel. Jeg lever bare mit liv.”