Disse “nøgne” jeans er gået viralt

Denne sæson præsenterer designerne det ene ekstreme jeansdesign efter det andet, men det her par tager prisen som det vildeste

Nøgne jeans
© Instagram / @catchnowdaily

Designerne har taget jeans til nye ekstremer denne sæson, om det er Vetements' ‘bare butt jeans’, der lader numsen hænge frit, eller Topshops model i gennemsigtig plastik, er der dømt røre i modedammen.

Under Tokyos modeuge blev der præsenteret et nyt par jeans, der efterlod meget lidt til fantasien. Designeren bag er Meiko Ban, der har rekonstrueret et par jeans til ugenkendelighed.

Bukserne består af et taljestykke samt syninger ned langs siden, men så heller ikke meget mere, og bagpå er bukserne udformet som en G-string i denim.

Afslørende og nøgent påklædning er ikke nyt da den såkaldte 'naked dress' længe har domineret den røde løber. Om stjernerne også tør at hoppe i de nøgne jeans vil tiden vise.

ALT DET, DU IKKE MÅ GÅ GLIP AF