Drømmesamarbejde mellem J.W.Anderson og Uniqlo
Der er dømt luksus til budgetvenlige priser, når J.W.Anderson går sammen med den japanske highstreetkæde Uniqlo
Modeverdenen består som bekendt af både luksusbrands og highstreetkæder, men indimellem tilsmiler modeguderne os med et designsamarbejde mellem de to instanser.
Det er netop blevet offentliggjort, at Jonathan Anderson, designeren bag et af tidens mest populære mærker, J.W.Anderson, går sammen med den japanske highstreetkæde Uniqlo. Således bliver det snart muligt at erhverve J.W.Andersons luksusdesign til budgetvenlige priser.