Her er Nikes mest hypede sneakers

Nike er en fast del af de flestes sneakerssamling. Men det vil formentlig komme bag på dig, hvilken Nike-model der løber med titlen som den mest hypede

Hypede sneaker
© Anna Stokland

Nike er leveringsdygtig i en lang række sneakers, der er en essentiel del af sneakerssamlinger verden over.

Nogle Nike-modeller er mere populære end andre, men det vil formentlig komme bag på dig, hvilken model der løber med titlen som den mest hypede. Her er nemlig tale om en sneaker, der deler vandene med et væld af 90’er-referencer og tunge, iøjenfaldende elementer: Nike Air Huarache.

Huarache er også tæt på at være den bedste sælgende model, da den ligger nummer to – lige efter den klassiske (og måske lidt kedelige) Nike Tanjun.

Hypede sneaker

[Nike Air Huarache 980 kr.](https://store.nike.com/dk/en\_gb/pd/air-huarache-shoe/pid-10200867/pgid-12174317 {"target":"_blank","rel":"nofollow"})

Nike Air Huarache er designet i 1991 af Tinker Hatfield, og er ifølge designeren selv den mest innovative og futuristiske, han nogensinde har skabt.

I starten faldt Huarache ikke i god jord hos den brede befolkning, men det specielle ydre blev dog værdsat af en lille niche af sneakersentusiaster. Der skulle gå cirka 15 år før skoen, og hypen omkring den, nåede masserne.

I løbet af dens levetid er Huarache steget langsomt, men sikkert, i popularitet. Og ifølge sneakersentusiast og ejer af sneaker sitet GOAT, Daishin Sugano, formåede Nike at skabe en hype ved at relancere designet i nye farvekombinationer, da 90'er-tendenser fik comeback:

“Det har hjulpet med at gøre en skomodel, der før var tilegnet sneakersfans, attraktiv for et større og mere generelt marked,” udtaler Sugano til GQ.

Ifølge ejeren af sneakersbutikken Bodega, Oliver Mak, skyldes succesen, at hypen omkring skoen startede, da den blev præsenteret for over 15 år siden, og kun er vokset stødt siden. Mak understreger, at skoen ikke længere er en trend, men en trendsætter.

Strategien må siges at have virket. Hvilken sneakers, som vi nu rynker på næsen af, bliver mon den næste hypemaskine?

ALT DET, DU IKKE MÅ GÅ GLIP AF